Udgivet i Skriv en kommentar

Sommerstrik og spind

Utro, som jeg jo er overfor mine igangværende strikketøjer, har jeg kastet mig over et nyt. Og med udsigt til hedebølge har jeg naturligvis valgt at arbejde i det tykkeste uldgarn i butikken, nemlig Rapsodi. Smart, ikke? (not).
Men det er sådan det er, for dette projekt har spøgt i mit hovede et stykke tid nu, og en krøllet og kaffeplettet arbejdstegning med kragetæers-noter på skrivebordet har lokket mig.
Til modellen, der skal blive til en asymmetrisk cardigan/jakke vil jeg som sagt bruge Rapsodi, men også Pirkkalanka.
Rapsodi-garnet (der er 100 % corriedaleuld med løbelængden 100 meter/100 gram) har jeg farvet:

Rapsodi i grå, blå, grøn og blomme
Rapsodi i grå, blå, grøn og blomme

Det skal bruges til det ene forstykke. Resten af cardien skal strikkes i Pirkkalanka (100 % finsk uldgarn, 400 meter/100 gram), med 3 tråde sammen.
Hele herligheden strikkes på pind 6.

Klar til strik!
Klar til strik!

– Mere om dette projekt når jeg har noget strik at vise frem (lige nu har jeg kun ca. 7 cm ..)

Her på det sidste har jer også lavet et par vaskeklude. Uhh, det er farligt at kaste sig over sådan noget kludestrik! Man kan blive fange af det og nærmest afhænging, især når det foregår på den måde som det gør i Bitta Mikkelborgs “klut-along”, hvor hun frigiver et nyt mønster hver uge. Sidste mønster kommer på fredag, og jeg glæder mig! Indtil videre har jeg strikket 3 af dem:

"Twin Peaks" øko-vaskeklud i Alba. Sæben er hjemmelavet (af mig) og indeholder gode sager som citronmelisse, persille og citrusduft. Neglebørsten er også dansk håndværk, lavet af en børstenbinder fra Randers-egnen.
“Twin Peaks”
"Heart of Gold"
“Heart of Gold”
"Amors Piler"
“Amors Piler”

“Twin Peaks” er (sammen med et stykke håndlavet sæbe) flyttet ind hos min bror og svigerinde, men de andre to klude ligger i min egen vaskekludskurv.
Alle vaskekludene er strikket i det økologiske bomuldsgarn “Alba”. Nice stuff, selv for en som mig, der normalt ikke bryder sig om at strikke i bomuldsgarn. Blødt og lækkert at arbejde med 🙂
Hvis du selv har lyst til at stikke med på Bittas Klut-along (det er norsk, ikke en stavefejl ..), så er linket til FB-gruppen her:
Bittamis Design For Strikkelystne
Selvom klude-along’en er ved at være slut nu kan man stadig hente opskrifterne. Og hvem ved, måske finder Bitta på noget nyt og spændende bagefter! 🙂

Inden jeg slutter vi jeg lige vise halvdelen af det garn som jeg spinder på bestilling for en kunde. Hun vil gerne i gang med at strikke, så nu har jeg færdiggjort godt 200 gram til hende. Så kan hun hygge sig med det mens jeg spinder og tvinder resten!

Tyndt 2-trådet, i farverne Rhodos og Ikaros. Falklandsuld, merino og silke.
Tyndt 2-trådet, i farverne Rhodos og Ikaros. Falklandsuld, merino og silke.
Spundet på Bosworth-håndtene
Spundet på Bosworth-håndtene
Tvundet på Ribe-rokken
Tvundet på Ribe-rokken

Jeg håber min kunde bliver glad når jeg ringer til hende senere i dag! 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Palindrom-farvning

Hvad er nu det for noget: palindrom-farvning??
Jo, et palindrom er egentlig et ord, der staves ens forfra og bagfra, som f.eks “Anna” eller “regninger”. Jeg har faktisk lige være en tur på Wikipedia og fandt her et par sjove palindromsætninger:

De hidtil længste danske palindromer er:

Gid da den dame så de sørens asner øse dåsemad ned ad dig.
Se så, René. Smid du nu den røde messing-nisse med ørnedun ud. Dimsen er Åses.

🙂 🙂 🙂

Måske har du nu gættet at palindromfarvning så er når farvesekvenserne spejlvender sig – eller med andre ord: er ens fra begge sider. Det vil med andre ord sige at farverne ville kunne komme sådan her i et garn: gulgrøn, mintgrøn, fersken, pink, fersken, mintgrøn, gulgrøn.
– Hvor gulgrøn og pink er de farver, der er i enderne, og som de øvrige farver spejler sig omkring. Her er et visuelt eksempel:

Håndmalet garn, Cantate Handpaint / Handpainted Cantate yarn
Håndmalet garn, Cantate Handpaint / Handpainted Cantate yarn

Og her:

"Serenade" i turkis-blå-sort - farvet palindromt/tværs over/dyed across
“Serenade” i turkis-blå-sort – farvet palindromt/tværs over/dyed across

Som det kan ses, spejles farverne og kan “læses” både fra den ene og den anden ende af tråden. Jeg kalder det også at farve “på tværs” (for det er det jeg rent praktisk gør) eller “dyeing across the skein”.
Sådan noget palindrom-farvet garn er meget spændende at lege med! Der er rigtig mange muligheder for at trylle spændende mønstringer frem – mønstre, der er om jeg så må sige er “programmeret” ned i garnet. Denne strikkeprøve viser en af mulighederne:

Argyle-tern / Argyle pattern
Argyle-tern / Argyle pattern

Til vævning er det også interessant: Jeg har her bommet væven med palindrom-farvet Serenade-garn i trenden. Det skal blive til et tørklæde med ikat-effekt.

Dyed across / Palindrom-farvet trend
Dyed across / Palindrom-farvet trend

Og jeg er her i gang med at strikke et sjal, hvor jeg også udnytter de spejlende og regelmæssige farvesekvenser:

"Feather and Fan" stola i Serenade Lace.
“Feather and Fan” stola i Serenade Lace.

For tiden er jeg i færd med at farve flere palindrome farvekombinationer op, og det jeg har kan man finde i shoppen under de enkelte garntyper. Lige nu vil der være “bid” hvis man kigger under Serenade, Cantate og Opus. 🙂

Hvis du er interesseret i at nørde lidt dybere med mønstermulighederne i de palindrome multifarver, så kan du overveje at melde dig på min workshop d. 25. august i GarnGalleriet.
Der kommer mere info om workshoppen her på bloggen, på FB og i et nyhedsbrev meget snart – men nu er datoen i hvert fald meldt ud.
Her er lige et lille inspirationsbillede med strikkeprøver fra sådan en workshop:

IMG_6859
Workshop-prøver

– Men nu til dagens arbejde: værkstedet kalder, med garnfarvning og strikketøj!

Udgivet i 2 kommentarer

Nyt! Økologisk bomuldsgarn

Forleden dag kom der en kasse til mig nede i butikken. En kasse med et dejligt indhold, nemlig 7 farver af Alba, et økologisk bomuldsgarn.
Der findes mange flere farver end syv, men en lille butik er nødt til at starte i det små .. Der kommer sikkert flere farver til senere, men foreløbig pynter de udvalgte Alba-farver da fint på hylden.

Alba. Øko-bomuld, blødt og bæredygtigt :-)
Alba. Øko-bomuld, blødt og bæredygtigt 🙂

Jeg greb straks et nøgle Alba i råhvid og slog op til en vaskeklud. Opskriften har jeg fundet på FB-gruppen “Bittamis Design for strikkelystne”. Det er en norsk gruppe, dedikeret til Bitta Mikkelborgs designs. Lige nu kører der en klude-strik-along, hvor der bliver uploadet en ny opskrift hver uge. I 5 uger, tror jeg nok.
Jeg har jo næsten lige (takket være Gerda) opdaget gruppen, så jeg har indtil videre kun lavet denne ene klud. Den hedder “Twin Peaks” og det var et fornøjeligt stykke strikketøj. Sådan her ser resultatet ud:
"Twin Peaks" øko-vaskeklud i Alba. Sæben er hjemmelavet (af mig) og indeholder gode sager som citronmelisse, persille og citrusduft. Neglebørsten er også dansk håndværk, lavet af en børstenbinder fra Randers-egnen.
“Twin Peaks” øko-vaskeklud i Alba. Sæben er hjemmelavet (af mig) og indeholder gode sager som citronmelisse, persille og citrusduft. Neglebørsten er også dansk håndværk, lavet af en børstenbinder fra Randers-egnen.

Alba, økologisk dyrket bomuld, ligger i 50 grams nøgler. Løbelængden er 160 meter, og det strikkes på pind 3 – 3,5 mm. Pris kr 36,- pr. nøgle.
Kom gerne og se det i butikken i Gl. Rye eller i webshoppen. 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Sommerhygge med spind, strik og solfarvning

I går kunne man for 10. år i træk fejre World Wide Knit In Public Day. Det er en verdensomspændende event der handler om at man strikker udenfor, hvor andre folk har mulighed for at komme hen og se, snakke og spørge.
Jeg har ikke været med alle årene, men der har da været WWKIP-arrangementer på Ry Havn, i Stationshaven og sidste år var det ved Gl. Rye Mølle. Rigtig hyggeligt!
I år holdt jeg Strik-Ude lige udenfor min butik på Horsensvej 46 i Gl. Rye.

WWKIP-dag hos GarnGalleriet :-)
WWKIP-dag hos GarnGalleriet 🙂

Selv om vi kun var 6 strikkere/spindere var det rigtig hyggeligt. Der var rigeligt med kage og andet guf, og vejret holdt nogenlunde tørt på trods af en dyster og våd vejrudsigt. Der blev strikket og spundet ..

Mette spainder merino/cashmere i fuld fart!
Mette spinder merino/cashmere i fuld fart!
IMG_7414
Bodil strikker en sommerbluse
IMG_7416
Marianes smukke håndspunde garn bliver her til et ærme.
IMG_7417
Gerda strikker en “klud” – til husholdningsbrug.
IMG_7418
– og Elisabeth spinder på sin Them-ten.

Jeg selv strikkede lidt på nederdelen (den samme strikker Elisabeth også, og hun er nået noget længere end jeg er) i det sorte Malabrigo Silky Merino, men det fik jeg jo ikke taget billeder af ..
En rigtig dejlig eftermiddag var det. Gerda vandt den meget svære strikke-quiz og løb af med præmien, der bestod af to bundter BFL-Steps strømpegarn – velfortjent, synes jeg! 😉
Se forresten lige hvad Gerda i øvrigt kunne fremvise:
IMG_7408
En helt fantastisk lille Golding håndten med søde katte. Mon ikke de sidder og spinder?
Jeg sidder også og spinder. Eller står. Og jeg sidder og tvinder. Nu er jeg nemlig ved at være halvvejs med bestillingsopgaven på 400 gram tyndt 2-trådet luksusgarn. Her ses projektet sådan lidt i flere stadier:

IMG_7433
Falklandsuld i farven “Rhodos” (turkis) skal tvindes med merino/silke i “Ikaros”-farven.

På strikkefronten handler det mest om “Patchwork” – Isager-blusen, som jeg købte kit til i Saltum i maj. Jeg er færdig med bagstykket og kører frejdigt videre med forstykket. Det bliver fint!

IMG_7434
“Patchwork” er stribede firkanter i neverkont-teknik

Og mens jeg hygger i sofaen med strikketøj og ved rokken med tvindearbejdet, hygger de to solfarvningsglas sig ude på terrassen. Jo, der har da været nogle solvarme dage, og i dag (på 10. dagen) ser mine glas med sorte tulipaner og strømpegarn sådan her ud:
Solfarvning, dag 10. Sorte tulipaner, alun/vinstenbejdse og BFL-Steps i begge glas.
Solfarvning, dag 10. Sorte tulipaner, alun/vinstenbejdse og BFL-Steps i begge glas.

Jeg tænker at glassene får lov til at stå mindst en uge mere i det skiftende sommervejr.

Apropos sommer, så er der jo snart Tour de Fleece igen! For dem, der ikke er bekendt med denne event, kan jeg fortælle at navnet er afledt af et berømt etapecykelløb, men at Tour de Fleece ikke handler om at spinne cykelhjul, men naturligvis om at spinne rokkehjulet (og/eller håndtenen)!.
Det hele foregår ovre på Ravelry, og det er bare for sjov! Mette, som jeg er i Spindeforening sammen med, og som også var med til WWKIP i går, og jeg har sammen oprettet et Tour de Fleece-hold for danske spindere. Som sagt, det er bare for sjov og for hyggens skyld, så hvis det lyder som noget for dig så tjek det ud her:
Danske Spindere, og gå ind og meld dig til i tråden om Tour de Fleece 2015. 🙂

Men husk også at komme ud i den virkelige verden – f.eks på en dejlig cykeltur i det grønne! Her er lige et glimt fra formiddagens mountainbike-tur, hvor vi (4 MTB-damer fra Gl. Rye) besteg udsigtspunktet Møgelkol. Her er der en fantastisk udsigt over Mossø og over til Gl. Rye på den modsatte side:

Møgelkol i Dørup Skov.
Møgelkol i Dørup Skov.

Udgivet i Skriv en kommentar

Solfarvning med kronblade fra sort tulipan

For få minutter siden satte jeg gang i 2 solfarvningsglas med BFL-Steps strømpegarn, alun/vinsten og alle de sorte tulipaner jeg har indsamlet og fået foræret her de seneste par uger.
Altså, jeg er jo dybt imponeret, beæret og taknemmelig! Folk her i byen har været så søde og gemt de afblomstrede kronblade til mig, så jeg faktisk rigtig meget materiale at gøre med. Tak, Maja, Anne Lise, Susanne, Danne, Karin, Mariann, Lene – og flere! I er fantastiske 🙂

Men selvom jeg har samlet mange kronblade kunne de sagtens være i de to henkogningsglas. Så nu er rub og stub brugt, og sommeren kan bare komme an med sol og varme.

Mens jeg “pakkede” glassene med garn og kronblade stod jeg og funderede lidt over hvad det mon egentlig er i blomsterne der giver farven? For de relativt friske (ikke tørrede) kronblade, som jeg puttede i bunden af glasset og gav en sjat næsten kogende vand, gjorde ikke vandet grønligt (som jeg oplevede sidste år), men i stedet lilla/rødviolet.
Men jeg fortsatte, først med alle de ikke-tørrede blomster og garn lagvist og så vand på. Til slut var der plads til mere i glasset, og frem kom en bøtte med helt knastørre tulipanblomster. De gav fingrene grønlig farve! Og da jeg skyllede bøtten for tørrede rester (for det hele skal jo med ..) blev det vand jeg skyllede med grønt.
Så der er mange spørgsmål til dette her eksperiment.
Kommer den “rigtige” grønne farve først efter tørring? Sidder farvestoffet måske kun (eller hovedsaligt) inde i det midterste sorte af blomsten? Støvdragere og/eller støvfang, hedder det vist nok. Hvis der er en biolog der læser med modtager jeg gerne rettelser .. 🙂

Anyway, sådan her ser glassene ud, helt nytillavede og netop sat ud i morgensolen.

Sorte tulipaner - Dag 1
Sorte tulipaner – Dag 1

Hvor længe skal de så stå? Ja, det kommer an på hvor godt vejret bliver, og også på hvor længe jeg kan styre min utålmodighed .. I hvert fald 2 uger.
Det glas, som jeg satte over for ca. 4 uger siden, og som har måttet lide under den koldeste og vådeste maj måned i mands minde, har jeg faktisk tømt ud her til morgen. I glasset var, foruden strømpegarnet, en masse skvalderkål og en håndfuld røde tulipaner. Det røde har da også givet farve, men da jeg skyllede garnet blev skyllevandet faretruende rødt, så jeg stoppede vaskeriet og hang bundtet til tørre med det samme. Det lugter heldigvis (og mærkelig nok!) helt godt – slet ikke råddent.
Farverne er pastel-agtige, lyserød og lysegul. Okay resultat, men ikke voldsomt sindsoprivende.

Skvalderkål og røde tulipaner efter 4 uger i dårligt maj-vejr ..
Skvalderkål og røde tulipaner efter 4 uger i dårligt maj-vejr ..

Hvis du selv har fået lyst til at solfarve lidt, så gå bare i gang! Det er meget nemt:
Du skal bruge nogle store glas med tætsluttende låg, noget garn eller uld, alun (og evt. vinsten, men det er ikke nødvendigt) og et solrigt sted.
Saml en masse planter. Det kan f.eks være birkeblade, prikbladet perikon, skvalderkål, granskud, brændenælde, kruset skræppe. Eller prøv med havens blomster, hvis der er nogen i dybe kraftige nuancer. Mørke stokroser skulle være gode, og morgenfrue og mørklilla akelejeblomster. Brug gerne forskellige planter/blomster i samme glas.
Til 100 gram garn/fiber bruges 25 gram alun (og evt. 10 gram vinsten), der opløses i kogende vand. Gør garnet vådt. Findel evt. planterne. Læg planter og garn lagvist i glasset, og fyld op med alun-vand. Hæld mere vand på så glasset er fyldt. Sæt det tillukkede glas i solen i mindst 14 dage.
– Det er en nem og hyggelig måde at farve på, og meget lidt ressource- og energikrævende.

Udgivet i Skriv en kommentar

Nye farvetiltag!

Nå, men så har jeg i min store visdom (ahem ..) besluttet at det nu er slut med “Månedens Farve på Fiber”.
Jeg var egentlig glad nok for konceptet, og det er jo på alle måder sundt for kreativiteten at skulle udvikle en ny farveholdning hver måned, men faktisk synes jeg ikke interessen har været stor nok til at jeg synes det er sjovt at fortsætte med at gøre det på den måde.
I stedet kommer der så noget andet ..

Nemlig 2 farve-kollektioner, som jeg vil bestræbe mig på til stadighed at have farvet op og på hylderne / i webshoppen.
Den ene kollektion, som jeg kalder “Classic Collection”, består af mine mest populære farveholdninger gennem tiden. 12 forskellige – simpelthen Toppen af Poppen!
Det har været svært at vælge fra, for jeg har lavet rigtig mange forskellige farveholdninger gennem tiden. Det kan da også godt være at der kommer udskiftninger i rækken af de gamle klassikere hen ad vejen.
Classic Collection er disse oldies but goodies: Ikaros, Glittertind, Rosenblad, Bærmispel, Aborre, Hede, Visne Asters, Onkel Kurt, Fjord, Efterår, Stedmoder og Blomsterkrukke.

Den anden kollektion består af 6 farveholdninger, og det er “Den GarnGales Gradienter”. Som navnet antyder er det allesammen paletter med lange farveforløb – typisk 4 – 6 farver, der ikke gentages på fiberbåndet.
Den GarnGales Gradienter er: Bærbusk, Tang, Fiskerihavn, Tulipanmark, Tsunami og Casino.

Se begge kollektioner, med fotos, under menupunktet “Farvning” og så “Multifarver”.

En tredje kollektion vil komme til efterhånden. Den kommer til at bestå af helt nye farveholdninger – jeg har nemlig overhovedet ikke tænkt mig at gå i stå med at sætte farver sammen .. 🙂

Alle mine monokrome farver (der er 35 forskellige) vil jeg først og fremmest farve op på mine nu fem forskellige garnkvaliteter: Opus, BFL-Steps, Serenade, Cantate og Rapsodi.
Men alle disse farver vil naturligvis også kunne laves på fibre – det er bare at sige til med ønskerne, så kommer de i Den GarnGales Farvekø!
Se alle mine monokrome farver her. (Menupunkt “Farvning” og dernæst “Monokrome”.

Jeg håber I synes om ændringerne!
Husk, jeg er altid modtagelig for forslag til nye, spændende og smukke farvekombinationer, så sig endelig til hvis der mangler noget, og send gerne et billede med farverne til mig.
Peace out!

Udgivet i Skriv en kommentar

WWKIP-dag 2015

Lørdag d. 13. juni er det World Wide Knit In Public Day. Det er 10. år dette event kører, og efter at det i et par år var udvidet til at omfatte en hel uge eller 2 weekender, er man nu igen gået tilbage til konceptet med at Strik-ude dagen kun er en enkelt dag.

Jeg afholder KIP-dag ved GarnGalleriet, lige uden for butikken. Adressen er Horsensvej 46, Gl. Rye, 8680 Ry.
Det bliver fra kl. 12 til ca. 17, og deltagelse er gratis og for alle!
Medbring en stol, mad til eget forbrug samt et eller andet lækkert at byde rundt: kage, frugt eller anden form for snack. Jeg laver kaffe/te til os.
I løbet af eftermiddagen holder jeg en lille konkurrence/quiz, og man kan naturligvis være heldig at vinde en præmie!
I tilfælde af møgvejr og kulde går indenfor og strikker, men ellers er det jo et ude-arrangement, så det er en god idé at afpasse påklædningen efter det.

WWKIP, 13. juni 2015
WWKIP, 13. juni 2015

Jeg glæder mig allerede, og jeg håber at der dukker mange glade strikkere op. Del gerne budskabet og tage dine venner med!

Udgivet i Skriv en kommentar

Der sker ikke så meget ..

.. i det solfarvningsglas jeg satte over for næsten to uger siden. Der har nu heller ikke været særlig meget varme og solskin, så temperaturen i glasset har nok været på det jævne. I dag har det ellers været pænt og solrigt, men nu sejler der igen skyer ind fra vest.

Solfarvning uden sol ..
Solfarvning uden sol ..

I glasset er der et bundt strømpegarn (BFL-Steps). Af planter er der en masse skvalderkål og en håndfuld røde tulipankronblade. Vandet er tilsat alun og vinsten.
Skvalderkål har jeg farvet med før, og det giver en ikke særlig kraftig gulgrøn farve. De røde tulipankronblade er et forsøg. Når de sorte tulipaner kan farve, så kan de røde måske også? Det bliver interessant at se om det røde bliver siddende på garnet efter skylning. Engang. For det får i hvert fald mindst en ugen endnu, og forhåbentlig nogle flere soltimer.

For tiden strikker jeg på “Patchwork”-sweateren af Marianne Isager, som jeg købte hos Charlotte Tøndering da vi var til Saltum Uldfestival. Det kører godt, og jeg mangler ikke så forfærdelig mange firkanter før bagstykket er færdigt.

Smukke stribede tern
Smukke stribede tern

Det er et dejligt strikketøj og jeg glæder mig rigtig meget til at have den færdige sweater på. Den bliver rigtig flot og anvendelig, tror jeg.
Mine andre strikkeprojekter bliver desværre lidt syltet for tiden til fordel for “Patchwork”. Men venindenederdelen, som jeg strikker sammen med Elisabeth, skal i gang igen meget snart.
Jeg går også og brygger lidt på et nyt sweater-design, som skal strikkes i BFL-Steps, i dominoteknik. Men mere om det senere – lige nu er det på strikkeprøve-stadiet ..

GarnGalleriets nye tykke garn, Rapsodi, har jeg nu farvet op i disse farver: “Blodappelsin”, “Musevikke”, “Skifer”, “Krage” og “Vores Kat”. Snart følger “Jæger” og “Guldåre”, og længere har jeg så ikke planlagt.. Se dem i shoppen.
Rapsodi er 100% corriedale uldgarn. Det er 3-trådet og løber ca 100 meter på 100 gram. Pris: kr 109,- pr. 100 gram. En strikkeprøve med pind 6 mm gav mig en strikkefasthed på 13 masker og 20 pinde. Dejlig blødt og vamset! 🙂

Udgivet i 2 kommentarer

Tulipan-indsamlingen er i gang!

Sidste år lavede jeg en prøvefarvning – en solfarvning – bestående af et henkogningsglas med alun/vinsten-vand, noget alpaca/silke-fiber og en god håndfuld kronblade fra vores næsten visne sorte tulipaner. Sol og sommer i ca. 14 dage. Resultatet blev superflot!! En smuk, kølig grøn farve, i hvert fald på disse fibre.
Et helt år har fibrene ligget i lyset. Ikke i sollys, men blot utildækket på en hylde. Der er ikke sket nævneværdig farveblegning, og i hvert fald er farven fortsat smuk, så nu skal der snart sættes sorte tulipaner over igen.

Silke/alpaca-fiber farvet med sorte tulipaner for 1 år siden. Bejdse: alun/vinsten
Silke/alpaca-fiber farvet med sorte tulipaner for 1 år siden. Bejdse: alun/vinsten

Jeg havde egentlig planlagt at sætte en masse løg i efteråret, så jeg kunne høste mange flere sorte tulipan-kronblade nu her, men det glemte jeg ligesom at få gjort .. Så for at få lidt mere at arbejde med har jeg tilladt mig at efterlyse kronblade på FaceBook, i vores bys egen FB-gruppe. Og jeg har fået mange positive tilkendegivelser – det er dejligt! Her for kort tid siden hentede jeg den første portion ovre på nabo-vejen – tak, Susanne, fordi jeg måtte plyndre din forhave .. 🙂

Sorte tulipankronblade fra Susannes forhave
Sorte tulipankronblade fra Susannes forhave

Mine egne blomster er ikke helt klar til at blive nakket endnu, men der går vist kun et par dage.

Sort tuilpan af egen avl ..
Sort tuilpan af egen avl ..

Når jeg så har samlet en god portion vil jeg starte et par solfarvningsglas op, denne gang med BFL-Steps strømpegarn, og hvis der bliver basis for mere, så også noget Serenade Lace eller måske noget fiber af en slags. Jeg glæder mig! Og så vil jeg bare gerne bede om noget solskin og varme.

Udgivet i Skriv en kommentar

November hængt til tørre ..

IMG_7222
November-fibre

Det er farveholdningen, der hedder “November”. En gammel kending, som jeg egentlig ikke har farvet i meget lang tid, men så kom der heldigvis lige en bestilling!
Jeg har farvet på BFL (Bluefaced Leicester) og merino denne gang, og det, der ikke er lovet væk, kommer i shoppen om et par dage når det er tørt og klar til at flytte hjemmefra.