Forfatter: Birthe P

Jættestuen fik jeg dog slet ikke lejlighed til at kigge nærmere på, for vi skulle jo spinde og hygge! Forplejningen og omgivelserne var i top, og arrangørerne Kirsten, Joan og Susanne havde hver især forberedt en workshop omhandlende spinding (og måske især tvinding!) af 3 slags effektgarner.

Her er det Kirsten der indvier os i kunsten af spinde bouclégarn. Det er ikke helt let, men resultatet af vores anstrengelser blev mange helt fantastiske bundter puddelhundegarn. Vi erfarede at mohair var den mest hensigstmæssige fiber at bruge til boucléen, en sandhed som vi ikke er de første der finder frem til, men nogen gange skal man jo have tingene i hænderne for rigtigt at gøre sig erfaringer.

De to andre workshop handlede om knopgarn og ormegarn. Begge dele var noget af en udfordring for de fleste af os, og der blev arbejdet meget koncentreret og nogen gang så anspændt at skuldrene sad helt oppe omkring ørerne på os. Så tog vi en omgang pausegymnastik og lidt afspænding – ahh!

Resultatet af mine anstrengelser kan ses her:

Fra venstre: Knopgarn. Jeg forsøgte at lave knopper med de to tråde skiftevis, hvilket kun lykkedes delvist. Der er plads til forbedringer.. Næste garn er "ormegarn", d.v.s. garn hvor der i tvindingen laves små orm eller grisehaler, som nogen kalder dem, ved at lade den ene tråd sno sig om sig selv på et kor stykke. Mange kender til de "orme" der opstår ufrivilligt når man forsøger at tvinde jævnt og pænt, men det er faktisk slet ikke let at lave dem med vilje og regelmæssighed! Øvelse må der til.. Næst følger endnu et ormegarn, hvor jeg forsøgte at lave orm skiftevis mad den ene og den anden tråd. Svært. Umuligt!!
Til sidst er der bouclégarnet, min fine puddelhund. Garnet er 3-trådet og noget omstændeligt at fremstille, men resultatet synes jeg er aldeles pragtfuldt, og meget anvendeligt.
– Det var som sagt en herlig nørde-igennem-weekend, og sådan noget giver jo lyst og energi til mere! Nu har jeg så fundet det sidste spelsau-uld til gemalens sweater frem af gemmerne og vil se at få spundet og tvundet det sidste, så strikningen kan begynde.

De sidste kartede tøjer ligger her, klar til at blive spundet.

Jeg spinder det med kartegarns-metoden (long draw) med så lidt sno som muligt. Når det bliver tvundet giver jeg det så godt med sno så det bliver så blødt og luftigt som muligt, og samtidig holdbart.
Faktisk er det her første gang jeg har været vedholdende nok til at vaske, karte og spinde al ulden fra en hel ham. Jeg er ret stolt af mig selv! Mangler nu kun det allersidste spinding, tvinding af det hvide (den brune portion er færdig), vask og så strikning af hans sweater. Måske en julegave??