Så nåede jeg toppen på Tour'ens første stejle bjerg i går! Blev færdig med de sidste af de 8 falklandsuld-farver som jeg begyndte på for meget længe siden..
Lad mig fortælle lidt om projektet. Først farvede jeg 200 gram falklandsuld (som jeg plejer) i farveholdningen "bærmispel", og fandt et par håndtene frem.
Denne håndten er fra 3G Woodworks og er lavet af banskia-nød. Meget smuk ten, synes jeg!
Jeg delte uldhjulet op i otte farvebunker med ca. 25 gram i hver. Dem delte jeg igen i 2 bunker hver, og spandt en farve på hver sin håndten. Den anden håndten som jeg brugte er en Greensleeves. Vidunderligt redskab, en af mine allerbedste spindere.
Hmm.. Har jeg da slet ingen billeder af den dejlige Greensleeves-ten? Jo, her, hvor jeg er næsten færdig med det hele:
Og her:
Når de to bunker i en farve var spundet lavede jeg en tvindebold på min vindepind og tvandt garnet med en Bosworth Maxi-ten.
– Og i går blev jeg så helt færdig! Her ses garnet før det varme bad..
Jeg synes det er blevet fint.. Jeg kan rigtig godt lide at hvert bundt har lidt af naboernes farver i sig, det er en rigtig god tweed-effekt.
Der er som sagt ca. 200 gram garn, altså 25 gram i hvert bundt. Nm 8/2, sådan i gennemsnit.. Jeg tror det vil være perfekt til et lille fair-isle projekt af en slags. Vanter og hue, måske.
Kategori: Garn
25 farver af 1 farvebad.
Sådan lyder overskriften på Spindeforeningens online-workshop her i maj.
Kort fortalt handeler det om hvordan man ved hjælp af forskellige forbejdser og efterbehandlinger og lidt systematik og ordenssans..) kan opnå en smuk afstemt række nuancer ud fra ét og samme farvebad.
Det er et ret arbejds- og tidskrævende projekt, der begynder med at man forbejdser sit garn. Her skal man ende op med 5 portioner: en ubejdset, en alun-, en kobber, en jern- og en rabarberbladebejdset. Jeg bejsede noget mere end jeg egentlig skulle bruge til projektet, for så er det jo rimelig enkelt af gentage en anden gang med et andet farveemne.
Efter bejdsning klargjorde jeg 25 små bundter garn på hver 12 – 14 gram. 5 af hver bejdsegruppe.
– Og så gik jeg ud og høstede friske, nyudsprungne mirabelle-blade.
Jeg har en 20-liters farvegryde, og jeg plukkede så mange blade at skulle proppes ned i gryden. Jeg kogte dem i ca. 2 timer og lod suppedasen køle ned til dagen efter. Så siede jeg bladene fra, lagde de 25 våde garnbundter ned i farvebadet og simrede det hele i en times tid. Derefter langsom nedkøling igen, til dagen efter.
Efterbehandlingen kunne jeg godt have foretaget med det samme efter farvning, men af tidsmæssige årsager valgte jeg at tage alt garn op, skylle det og hænge det til tørre indtil der var mere luft i kalenderen.
Så sorterede jeg garnbundterne (som jeg heldigvis havde mærket så jeg vidste hvad de var bejdset med..). 5 bunker med 5 garnbundter i hver, en fra hver bejdsegruppe. Den ene bunke skulle ikke efterbehandles, den var færdig og kunne allerede beundres.. De øvrige 4 bunker skulle have efterbehandling med hhv. eddikesyre, salmiakspiritus, kobbersulfat og jernvirtiol.
Og her ses så resultaterne. Først de bundter der ikke modtog efterbehandling:
Så dem fra syrebadet:
Og herunder basisk efterbehandling (salmiakspiritus):
Kobbersulfat:
Og til sidst jernvitriolbehandling:
Som det fremgår ligger nuancerne tæt på hinanden, enkelte er endda så tætte at man nærmest ikke kan skelne.. Men alt i alt er resultatet blevet en række med fint afstemte grønne/brunlige/oliven/gyldne farver, og alt det fra en posefuld mirabelleblade og lidt kemi!!
Jeg skal helt klart gentage dette eksperiment senere på sæsonen med andre farveemner. Jeg drømmer især om at afprøve den violet-farvende Rødlig Okkerporesvamp på denne måde, når den manifesterer sig til efteråret.
Her til sidst et billede med hele molevitten:
Jeg synes det er blevet rigtig fint! Og tænker på måske at strikke mig en ny "Petrine"-tunika af det..
En Stegosaurus er født.
Efter at jeg for et par måneder siden strikkede Julia Zahles "Nessie" blev jeg inspireret til at lave et halstørklæde/sjal i en lignende form, men alligevel noget anderledes. Det resulterede i denne "Stegosaurus", der jo hedder sådan fordi stego'er var udstyret med takker hele vejen ned over ryggen og halen.
Stegosaurus's "krop" har jeg strikket i grå BabySilk fra Du Store Alpakka. Det er retstrikning med forkortede rækker. Eller rettere forlængede rækker. Takkerne er neverkont-teknik og her har jeg anvendt det lækre Noro Silk Garden Sock.
En opskrift er undervejs..
Ingeniørens sweater
Så blev den endelig færdig!
Min mands nye sweater af håndspundet spelsau-lammeuld.
Ulden udvalgte jeg for næsten 2 år siden ude på Lystbækgård ved Ulfborg, hvor vi var et par stykker fra Spindeforeningen samlet for at spinde lidt og vise vores sager. Den valgte lamme-ham var tofarvet, og hjemme igen sorterede jeg den i to bunker: en hvid og en grålig/rød-brunlig. Efter vask og kartning spandt jeg ulden efter kartegarns-metoden (langt bagudrettet træk) og tvandt til et rustikt, ujævnt 2-trådet garn.
Jeg tænkte at de to naturfarver ville gøre sig godt i et relativt simpelt geometrisk mønster, og til sidst blev jeg enig med mig selv om at det skulle være tern i neverkont-teknik (eller "entrelac", som det hedder på udenlandsk) hen over bryst og ryg.
Selve modellen er helt klassisk: næsten lige op og ned, ribkanter og rund hals, lige tilsatte ærmer.
Alt det hvide er strikket nedefra og op, og det grå-brune strikket vinkelret på. De to strikkeretninger mødes i neverkontfeltet.
Ærmerne er strikket separat og syet på til sidst. Egentlig kunne jeg godt have valgt at strikke det hele ud i et og så nærmest "flette" ærmer/skuldre sammen med det hvide ved hjælp af neverkonten, men i praksis ville det blive noget stort og bøvlet arbejde at sidde med.
Ingeniøren er glad for sin nye sweater, og det varmer mit hjerte. Færdiggørelsen er måske ikke lige sket på den helt rette årstid, men hvad gør det – det bliver jo efterår og vinter igen engang 🙂
Spinderier til butikken
Jeg har netop lagt 2 ca. 50 grams bundter rigtig tykt merino-garn ud på GarnGalleriets hjemmeside.
Det er ikke helt nemt at lave meget tykt garn, især ikke ensartet tykt, så det er det ikke. Lidt varierende henover, men generelt af den fede slags. Passer til pind 9 – 10 stykker.
En lidt crazy farvekombination, med en stærk pink, 2 røde, en mørk blå og en gylden. Til salg 🙂
Jeg har på denne påskesøndag været i farve-køkkenet og lavet yderligere en portion fibre i den nye farveholdning "Efterår". Noget af det er bestilt, men der bliver også et par uldhjul til hylden i butikken. Lige nu ligger der lidt i farven "November", hvilket man jo kan holde øje med på min lagerliste.
Håndspundet i butikken
Jeg har besluttet at gøre lidt mere i det håndspundne (og håndfarvede) til butikken. Sådan noget som det her:
Dette er lige knap 300 gram 1-trådet uld/silke-garn i den tykkelse jeg har givet betegnelsen "Tyndt 1-trådet". Farveholdningen hedder "Sensommer".
Mere af den slags skal laves!! Jeg har besluttet mig for at lancere 6 kategorier, om jeg så må sige. Ud over Tyndt 1-trådet bliver det også muligt at købe/bestille Medium 1-trådet, Tykt 1-trådet, Tyndt 2-trådet, Medium 2-trådet og Tykt 2-trådet.
De 1-trådede kvaliteter vil jeg spinde af tops (kæmmede bånd) af enten 100% uld eller en blanding med mindst 50% uld. Der skal være uld i det 1-trådede fordi jeg synes at det i efterbehandlingen gerne må filte en lille bitte anelse – så holder garnet sig bedre og er nemmere at strikke med – trækker ikke skævt.
De 2-trådede garner vil jeg lave i alle fibertyper: uld, silke, alpaca o.s.v.
I går aftes farvede jeg en ovn-fuld fibre i en ny palette i efterårs-agtige farver. Det skal lige stå et par timer endnu og køle fuldstændigt af før jeg skyller det og hænger til tørre. Glæder mig til at vurdere om den nye farveholdning holder!
Tilbage i virkeligheden.
Der er gået næsten to uger siden FiberFesten, og jeg er omsider faldet ned igen. Faktisk brugte jeg Julia Zahles flotte hals-ting "Nessie" som fald-ned-strik. Jeg slog op til den få dage efter FiberFesten, hvor jeg havde set og beundret både Original-Nessie og et par stykker mere, og blev færdig i går. Resultatet, min "FiberFest-Nessie" elsker jeg helt vildt! Et spændende design, en nem opskrift og noget smukt håndspundet garn, så går det jo ikke helt galt. Og det var perfekt ned-stressning. Her den originale Nessie, som Jette holder frem (bemærk, Jette har selv en Nessie om halsen..)
Så nu er jeg klar til at skrive lidt om FiberFest 2011.
Det var Madam Munchs idé. Hun kom en dag hen til mig i butikken og foreslog at vi lavede en slags strikkedag ovre i Mølleskolens store lyse aula. Med strikke'café og boder. Vi blev hurtigt enige om at der skulle være nogen workshops, så folk kunne lære noget nyt samtidig med at de hyggede sig.. 🙂 Og så fik vi fat på Spindeforeningen som med-arrangør. FiberFesten var født.
Lørdag d. 19. marts stod vi således klar på Mølleskolen. Med 6 vidt forskellige workshops, 10 salgs- og udstillingsboder, en veludrustet Café Ganefryd og godt med bord- og stoleplads til strkkefolket, som vi håbede ville møde talstærkt op. Og det gjorde de! Fremmødet oversteg alle vore vildeste forventninger. Det strømmede ind med (især) kvinder lige fra morgenstunden, og de slog sig ned, strikede og snakkede og hyggede, lige indtil vil lukkede igen ved 17-tiden.
Det var mageløst! Her kommer et par indtryk fra dagen i foto-albumform..
Bodil byder velkommen. Allerede kl. 9 var der mange mennesker.. Men mange skulle jo også i gang med deres workshops. Herunder ses Cornelia Hamilton, der underviser i "Knuder i strik/strik med knuder på".
Og her er et kig ind til de hakkende:
Der blev arbejdet koncentreret for at lære at lave hakkede tekstiler som disse:
Ude i aulaen var der gang i FiberFesten. Caféen havde dagen lang (selvom det toppede omkring frokosttid) en lang kø..
Folk hyggede sig og sad og strikkede lystigt i caféen.
Et kig til nogen af boderne, der så fine og indbydende ud. Herunder syede tasker med genbrugs-broderier af Jette Nielsen:
Og så kigger vi ned på smukke plante- og svampefarvede garner af Karin Bech Hansen:
Herover Mie Poulsens skønne filtede ting og beklædningsgenstande.
Jo, der var meget at se på, og også nye ting at lære selv om man ikke lige var på workshop.
I den åbne strikkecafé var der forskellige demo'er, her er det Irene Birk fra "På Pinden", der demonstrerer möebiusopslagning. Et tilløbsstykke!
Workshops'ene kørte igen efter frokost, og her ser vi Joan Pedersens hold i neverkontstrikning:
Stor koncentration, men også tid til grin og snak, kan man se! Mestringen af den smukke neverkont-teknik er da også værd at bruge krudt på:
Der blev også spundet. På Karin Hørkildes workshop (herunder) lærte kursisterne at spinde på håndten, og dem der allerede kunne det fik f.eks. lært at navaho-tvinde på tenen.
Sådan en samling smukke håndtene kan da give alle garn-elskere lyst til at lave det selv! Her er det strikdesigneren Cornelia Hamilton, der modtager "sæt-i-gang-undervisning" af Pia Aaes fra Spindeforeningen.
.
Ud på eftermiddagen blev der lidt mere "luft" i aulaen, og selv jeg kunne finde tid til en hurtig kop kaffe og en lille snak omkring bordet med strikkevennerne..
God stemning, hygge og strik var fremherkende hele dagen.
Det var som sagt en fantastisk FiberFest, den lørdag for snart 2 uger siden. Vi gør det igen til næste år, Bodil og jeg, har vi bestemt. Så håber vi bare at det bliver mindst lige så hyggeligt som det her 🙂 Tusind tak til alle jer, der gjorde det til en dejlig dag.
– Og nu skal I lige se min version af den populære Nessie..
Okay så. Lige ét enkelt foto mere..
Mere “Garn i fibersvøb”..
I denne prøve har jeg svøbt skiftevis totter/lokker af en dejlig grå uld og noget "Tequila Sunrise"-farvet kæmmet uld omkring noget sort SuperSoft-garn.
Jeg kan ikke huske hvad det præcist er for noget gråt uld, men det er vistnok noget af det jeg havde med hjem fra Sverige da vi var på ferie derovre for snart 3 år siden. Svensk uld af ukendt race, men meget blødt, lækkert og glansfyldt! Øvelsen i dette garn gik ud på at spinde totterne omkring kernetråden uden helt at ødelægge lokkernes struktur. Om det helt lykkedes for mig er jeg usikker på, men det vil måske vise sig når jeg får garnet af spolen.
Det var vanskeligt at spinde de tykke lokker uden hele tiden at skulle hjælpe garnet både igennem piben og over krogene, hvor det ustandseligt satte sig fast. Min Ribe-rok har heller ikke specielt stor pibe og rummelige kroge, så sådan et effektgarn vil nok være nemmere at spinde på en rok der er udstyret med jumbo-flyer.
Dette garn skal selvfølgelig med til Generalforsamling i Spindeforeningen på søndag, hvor jeg forsøge at viderebringe core-spinningens hemmeligheder til resten af flokken!
Sejl op til månen..
"Sail to the Moon" hedder min netop færdige sweater. Den er opkaldt efter en dejlig, stille sang fra mit yndlings-band, Radiohead, lidt fordi de ottekantede moduler i den valgte farveholdning godt kan minde om måner eller andre himmellegemer.
Jeg er yderst tilfreds med Sail to the Moon! Den er blevet nogenlunde som jeg forestillede mig da jeg slog op til de første moduler tilbage i april 2010, selvom dengang havde jeg ikke alle de blå blomstermotiver i tankerne. Hullerne mellem modulerne viste sig dog at blive for store til at blive ignoreret, så løsningen blev hæklede motiver i mange blå Supersoft-farver.
Modulerne er strikket af Noro Silk Garden Sock. Farven (nr. s269) er desværre udgået, men der er naturligvis mange andre pragtfulde farveholdninger at vælge imellem. Den kan også strikkes i Noro Flower Bed, hvilke udvider farvemulighederne rigtig meget!
Garnforbruget blev 4 nøgler á 100 gram – plus måske 25 meter af et femte nøgle.. Jeg løb tør for garn da jeg var halvfærdig med kanterne og havde så heldigvis hamstret rigeligt af måne-farven.. 🙂
De hæklede blomster tog max. 50 gram tilsammen af forskellige blå rester. Jeg brugte som sagt SuperSoft, men andre garner i samme tykkelse vil også kunne anvendes.
Den udførlige opskrift er klar til salg i butikken. Den kan købes uden garn, til en pris af 75 kroner, men køber man garnet til den samtidig kan den fås for kr. 25,-
I sail to the moon
I spoke too soon
And how much did it cost
I was dropped from
The moonbeam
And sailed on shooting stars
Maybe you'll
Be president
But know right from wrong
Or in the flood
You'll build an Ark
And sail us to the moon
Sail us to the moon
Strik-In, “Petrine” og blågrønne farver.
Der var rigtig hyggelig Strik-In i dag i GarnGalleriet. Næsten fuld hus, og kage nok til alle 🙂
Der var god gang i både strikke- og snakketøj i begge "afdelinger":
Udenfor var vejret jo pragtfuldt, så jeg lokkede lige Dorthe ud på gaden til en lille foto-session.
Hun havde nemlig sin udgave af "Petrine" med, og farveholdningen kalder vi "Stjernenat". Farverne er pillet ud af Van Goghs smukke maleri af samme navn. Og selvom farverne generelt virker noget lysere end forventet synes jeg det er en rigtig fin kombination.
Apropos farver, så havde jeg lidt gang i plantefarvningen i aftes. Den japanske indigo er jo bare så klar nu, og snart bliver det nattefrost, har jeg hørt. Derfor klippede jeg lidt i bedet i går og farvede lidt uldgarn efter metoden som jeg har beskrevet her. Farvemetoden til blåfarvning med japansk indigo er uhyre enkel, der bruges kun koldt vand og ingen kemi udover ganske almindelig eddikesyre.
Men sådan her ser garnet altså ud:
Fra venstre: Et nøgle merinouldgarn, et bundt BFL-uldgarn, et lille bundt (oprindeligt) gråt skotsk lammeuld og til højre et bundt (oprindeligt) gult BFL-garn. Det bliver nok lidt mere blåt og mindre grønt i løbet af de næste dage, det plejer det.. Men ellers synes jeg da godt nok at det er en smuk blågrøn nuance der er tryllet frem denne gang, så den må godt bestå!
På spindefronten er jeg nået et pænt stykke vej med falklands-projektet:
De fire af farverne er spundet og tvundet. Så ses der på vindepinden en tvinde-bold, klar til at blive tvundet, og det orange til højre er klar til spinding. Dette projekt er sjovt, det bliver fine garner med fine tweed-effekter. Garnet er ca. 8/2, d.v.s det løber ca. 100 meter pr. 25 grams bundt. Hvad mon det skal blive til engang??
– Her til sidst det kolde gys:
Vinterbadesæsonen er begyndt! 🙂