Den nye farve i rækken af monokrome er en dyb og kølig grøn, og jeg synes navnet “Flaske” passer meget godt. Så det hedder den.
Den er i shoppen nu på disse 3 uldtyper.
Shetlandsuld
Merinould
Whitefaced Woodland-uld
Jeg farver naturligvis også gerne “Flaske” på andre uld- og fibertyper, samt på mine garner. Bare sig til!
Der væves jo på livet løs. Den første babyvikle på den lange trend er jo afsat, og det varer ikke længe før den er færdigvævet. Jeg er tiltagende begejstret for det fine mønster, og nu kan jeg tilmed trampe det næsten uden at tænke over det. Autopilot-væveren kan slås til og så går arbejdet jo som en leg!
Happ-Inez. Det kalder jeg trenden i de smukke orange, gyldne og brune nuancer 🙂
Måske klipper jeg ned når jeg har vævet den første babyvikle, selvom det giver lidt garnspild og det tager ekstra tid at lave frembinding en gang til. Men ellers skal min kunde jo vente et pænt stykke tid, og det synes jeg faktisk er lidt synd.
Forleden farvede jeg en portion fibre i en ny farveholdning.
Her hænger fibrene nu og er næsten tørre.
Det skete egnetlig på foranledning af Conny, der står og mangler noget shetlandsuld i sådan en flaskegrøn nuance. Jeg farvede også noget merinould og noget White Woodland, nu jeg var i gang.
Flaskegrønne fibre
Jeg tror bare, jeg vil kalde farven for “Flaske”. 🙂
Sådan er det jo nogen gange.
Denne gang handler det om mit solfarvningsforsøg med den lille midterblomst fra Vild Gulerod. Den er lillebitte, så indsamlingen af ca. 2 gram tog ret lang tid. Det, og opstarten på solfarvningsglasset med den lille smule farvemateriale kan man læse om her.
I dag tømte jeg glasset. Dets udseende havde ikke ændret sig nævneværdigt siden jeg satte forsøget i gang for ca. 3 uger siden, og nu er sommeren ved at gå på hæld – solskinstimerne er færre og skyggerne længere.
Da jeg skyllede og vaskede garnet var der stadig lilla farvestof i både vand og de små blomster. Men der kom bare ikke rigtig noget på garnet, desværre. Meget svagt lyserødt, med lidt god vilje ..
Ufarvet (bejdset) til venstre og farvet til højre. Man kan godt komme i tvivl .. :-/
Så ser det noget bedre ud med den aktuelle suppedas, som jeg har i gang på terrassen. Det er afkog af Kruset Skræppe, og garnet er lækkert spelsau til billedvæv. Farvegrydetjek. Kruset Skræppe-frøstand og spelsau billedvævningsgarn.
Sidste gang fortalte jeg om den dejlige spindedag vi havde i København i lørdags. Det var en skøn dag i godt selskab, men normalt behøver jeg jo kun at tage til Harlev for at være sammen med en herlig flok spindere. Vi mødes – i Spindeforenings-regi – sådan cirka hver 3. tirsdag aften og spinder, spiser lidt kage, viser frem og hygger.
I tirsdags var vi 9, så vidt jeg husker og kan tælle mig frem til – det var en hyggelig flok!
Mange havde gode sager at vise frem. Mary havde været på plantefarvningskursus og havde sådan et lækkert farvehjul med:
Marys farvekursusprøver
Mette havde været i gang med at spinde et af mine uldhjul, “Tsunami”, og havde opdelt farverne så hun har fået fem bundter i forskellige farver:
“Tsunami” på oatmeal BFL og silke (var det vist ..) plus en lille lækker Golding håndten.
Hanne havde et par sweaters med. Denne her, “Field Study”, er røget direkte ind på min to-do-liste. Fantastisk smuk!
Field StudySpundet i hhv en af mine farver, “Musevikke” og noget naturfarvet.
Desværre er der ingen billede af kagerne (der var dobbelt-op, Happy Hour, men både jordbærkage og chokoladekage var der ..) men her er dokumentation for at vi også arbejdede lidt ..
Hanne og Bodil spinder herMette laver trend på sit helt nye trendbord.
Som sædvanligt var det en superhyggelig aften – det giver ny energi og inspiration at være sammen med sådan en flok søde og kreative kvinder. 🙂
Herhjemme er der god gang i væven. Jeg er meget snart færdig med de to babyvikler i bomuld, krystal-kipper. Faktisk regner jeg med at kunne klippe ned i morgen, yay!
Næste projekt er allerede på tegnebrættet – garnerne er bestilt hjem.
Stof. Bare stof ..
Ude i haven står der lidt diverse plantefarvnings-halløj. Glasset med de 2,5 gram midterblomst fra Vild Gulerod har suget sol til sig i hele sidste uge, men nu er det vist snart slut! Jeg må hellere tømme glasset her en af dagene. Desværre tror jeg ikke der bliver nogen særlig farve på garnet ..
Fint lyserødt. Men sidder det nu også i garnet, og ikke kun i vandet?
I gryden her står Kruset Skræppe, de rødbrune blomster-/frøstande. Det giver en flot rødbrun farvesuppe, der står og venter på at jeg får bejdset lidt garn. Det kommer nok her i weekenden, tænker jeg.
Man behøver ikke altid at gå lange ture for at indsamle planter til farvning, selv om det jo er meget hyggeligt.
I haven kan man nemlig godt finde egnet farvemateriale, f.eks ligusterblade og -bær, skvalderkål, blade og bark fra diverse frugttræer og en del blomster. Vi har sådan en dejlig træ-agtig busk, der hedder Bulet Dværgmispel. Den har kraftige blade, der får flotte farver om efteråret, bittesmå uanselige blomster, som bierne elsker, og masser af bær, der bliver smukt røde når de er modne. Dem elsker fuglene – det er deres vintermad.
Busken trængte til lidt beskæring, så jeg tænkte at jeg lige ville afprøve om der var noget garnfarve i bladene. Bulet Dværgmispel – Cotoneaster bullatus
Jeg kogte en god halv grydefuld blade i et par timer og lod det stå til dagen efter. Så siede jeg farvebadet og lagde 1 bundt alun/vinsten-bejdset garn i. Det fik den sædvanlige times tid med simre-kogning, hvorefter det fik lov til at køle langsomt ned. Orange farvebad med alun/vinsten-bejdset garn
Dagen efter vaskede og skyllede jeg garnet. En flot farve, synes jeg! Sådan en varm kanelagtig rødlig-gylden. En lille prøve ubejdset garn var med i gryden – det gav en lidt svagere, knap så varm farve. Men i hvert fald brugbar. Til tørre sammen med noget ufarvet.
Farvebadet så stadig ud som om der var noget krudt i, så jeg varmede det op igen med et
bundt alun/vinsten-bejdset lysegråt uldgarn. Det blev også fint, synes jeg. 2. farvebad af Bulet Dværgmispel-blade
Det er nu spændende at eksperimentere. Næste gang: Kruset Skræppe! 🙂
Så blev det plantefarvede garn tørt!
Forleden plukkede jeg ca. 700 gram blomster/frøstande af planten Almindelig Syre. Vi har rigtig mange af den slags lige nu, så det var oplagt at afprøve dem til plantefarvning.
Posen fuld af syre-blomst
Først kogte jeg de afribbede blomster/frøstande et par timer, lod det køle af og siede det. I farvesuppen anbragte jeg 2 x 100 gram hvidt uldgarn – det ene bundt alun/vinsten-bejdset og det andet bundt uden nogen bejdse.
Jeg varmede op og lod det simre i ca. en time.
Afkøling i suppen til næste dag, hvor jeg fiskede garnet op og vaskede/skyllede det.
Efterbadet blev brugt til et bundt alun/vinsten-bejdset gråt uldgarn. Samme procedure her.
Og sådan her ser det ud:
Garn farvet med Almindelig Syre
Til venstre: Alun/vinsten-bejdset hvidt uldgarn, 1. bad.
Midten: Ubejdset hvidt uldgarn, 1. bad.
Til højre: Alun/vinsten-bejdset gråt uldgarn, 2. bad.
Jeg tror godt man kan konkludere at bejdsning er overflødigt ved farvning med Almindelig Syre. Der er en anelse forskel på farven, men ikke meget, og faktisk synes jeg den ubejdsede er finest!
Forleden talte jeg med en biolog-ven om denne plante, og bevæbnet med en kæmpemæssig Nye Nordiske Flora-bog kunne hun fortælle mig at syre (som findes i rigtig mange varianter) er nært beslægtet med både skræppe og rabarber. Med den oplysning faldt der ligesom nogle videns-brikker på plads, for både skræppefrø og rabarberfrø kan jo farves med, og heller ikke her er bejdsning nødvendigt (i hvert fald ikke med rabarber) – sikkert på grund af plantens indhold af oxalsyre.
Jeg må i marken igen efter mere syre! Og måske noget skræppe også.
I går var jeg med min mand i skoven for at lede efter svampe. Der er Sortfiltet Viftesvamp (Tapinella atrotomentosa) på vej i stort tal, så jeg fik mig en posefuld med hjem til farvegryden. Jeg tog kun stokkene, da det forekommer mig at farven er kraftigst i den del af svampen. Det er dog ikke noget jeg ved med sikkerhed – det skal komme an på nogle prøver ..
Tidligere tiders farvning med denne svamp har givet anledning til frustrationer .. For farvebadet bliver fantastisk smukt rødviolet, og i begyndelsen af farvetiden ser garnet ud til også at få den farve – men det ændrer sig efter kort tid i gryden, og så (alt efter bejdse) bliver garnet gråt, brunligt eller grågrønligt.
I går lagde jeg 2 bundter garn i gryden, et bundt alun/vinsten og et bundt ubejdset. Men som noget nyt lagde jeg garnet i mens svampene stadig var i gryden. Svampene havde jeg lagt i en vaskepose for ikke at gøre garnet ulækkert og snasket. Jeg tog det også tidligere op – efter kun ca. 20 minutter i farvebadet – og lagde garnet i rent vand med ca. samme temperatur som farvebadet, hvorefter det fik lov til at stå og køle af.
Et nyt bundt ubejdset garn blev puttet i gryden til svampene. Det fik så ca. en time, hvorefter der blev lukket og slukket.
Nu hænger det hele til tørre.
Farvning med Sortfiltet Viftesvamp
Til venstre: Alun/vinsten-bejdset hvidt uldgarn, 1. bad
Midten: Ubejdset hvidt strømpegarn, 1. bad
Til højre: Ubejdset hvidt strømpegarn, 2. bad
Jeg kan super-godt lide det stålgrå! Med lidt god vilje har det en lille anelse violet skær – men dog slet ikke det rødviolette som var i farvebadet.
Jeg kunne godt lide at vide om der er nogen for hvem det er lykkedes at indfange det rødviolette. Intet af alt det jeg har læst om farvning med den Sortfiltede Viftesvamp har dog peget i den retning.
Jeg har noget i gang i gryden. Men først bliver jeg lige nødt til at komme med en status-rapport over det lyserøde i solfarvningsglasset: Dag 3. Mikro-midterblomstfra vild gulerod.
Som jeg skrev i indlægget for et par dage siden, så er det jo et eksperiment. Er det meste egentlig ikke det? Den lillebitte mørke blomsterdims i midten af skærmblomsten på vild gulerod havde jeg hørt kunne bruges til at farve med.
Indsamlingen af de ca. 2 gram (!) tog ret lang tid, så jeg håber virkelig garnet modtager og beholder den fine lyserøde kulør. Tænk, hvis det forsvinder ud med skyllevandet! Det er jo en af de meget spændende aspekter ved plantefarvning. You never know.
Men indtil videre ser det for så vidt fint ud. Et par gode soldage har ikke ændret nævneværdigt på farven i glasset. Jeg krydser fingre og venter tålmodigt.
Så hørte jeg også om et andet interessant farveemne: Frøstanden af almindelig syre. Syren står faktisk samme sted som den vilde gulerod, og det i stor mængde. Almindelig syre i blomst.
Denne her plante var noget nemmere at indsamle. 700 gram på et kvarters tid høstede jeg i morges. Jeg grov-ribbede stænglerne for blomster og frø og satte det over at koge i et par timer, lige som jeg plejer.
Her til aften har jeg så siet farvesuppen (gullig-brun) og sat gang i selve farvningen af 2 bundter uldgarn: 100 gram alun/vinsten-bejdset og 100 gram ubejdset. Lige lagt i gryden.
Jeg slukker for varmen når det har simret i en times tid, og så får det lov til at stå og hygge sig i farvesuppen indtil i morgen.
Foreløbig ser det dog ikke ud til at give nogen særlig spændende farve, er jeg bange for. Men morgendagen vil vise det!
Henne på værsktedet sidder jeg og væver babyvikler. Det er super-hyggeligt. Dejligt at arbejde sig ind i rytmen ved væven – det er helt hypnotiserende. Men jeg kan godt mærke på mine arme og skuldre at det er lidt uvant at væve så meget.
Jeg har nu vævet halvdelen af den første vikle. Jeg glæder mig til at se dem færdige! Billedet her er fra i går, men det ser sådan set ligesådan ud i dag, bortset fra at stofbommen er blevet en smule tykkere. Ikke at det ville kunne ses på billedet. Babyvikle i krystalkipper. Bomuld i en smuk blå gradient ..
Hvis du vil vide mere om babyvikler og hvordan man bruger dem, så læs her. Det er ikke så indviklet! 😉
I FaceBook-gruppen “Farverheksene” var der for nogen tid et af medlemmerne (Charlotte) der skrev at hun havde hørt at de bittesmå mørke blomstermidter i den vilde gulerod kunne bruges til at farve med. Hun skrev også, at hvis nogen havde lyst til at forsøge det, så ville i år være et godt tidspunkt, for det så ud som om der var rigeligt med vild gulerod derude netop i år. Masser af vild gulerod
Charlotte har fuldstændig ret. Der er vildt meget vild gulerod i år! Og det man skal bruge er bare en lille blomst på størrelse med en knappenål, så der skal altså også mange planter til! Den lille mørke blomster-dut i midten – det er den der (måske) kan farves med!
Jeg har tænkt over det et stykke tid, og ikke rigtig orket at plukke alle de små-dimser – men så i dag tog jeg mig alligevel sammen og gik en tur ud på marken. Det tog mig en hyggelig times tid at indsamle sølle 2 gram … Da jeg fik dem vejet blev jeg helt mismodig. Normalt regner man med mindst samme vægtmængde plante som garn, så jeg kunne hurtigt regne ud at det ville tage mig mere end en fuld arbejdsuge samt et kæmpeareal med vild gulreod hvis jeg skulle samle 100 gram mikro-blomster til farvning af 100 gram garn! 2 gram. Og så er der endda hvide med. Og måske insekter.
Men jeg besluttede mig for at prøve hvor meget tju-bang der egentlig var i de små mørke blomster. Måske ville de vise sig at være ekstra kraftige, sådan lidt på linje med den fantastiske lille farvesvamp blodrød slørhat.
Så jeg hældte en smule kogende vand i glasset og rystede lidt. Fin lilla!
Det gav hurtigt en flot lilla farve. Hurra!
Meeen – det var jo kun en bundslat. Alligevel fandt jeg et helt bundt alun/vinsten-bejdset uldgarn frem, varmede noget mere vand og satte det i værk. Prinsesse-lyserødt?
En fin lyserød farve. Det bliver spændende om det ændrer sig efter et par dage i sensommersolen ..
Jeg er nu kommet retur fra en dejlig ferie på Kattegat-øen Endelave, og resten af ferien nydes herhjemme.
Ferie-rabatten på 15% gælder til og med søndag, så man kan stadig nå at få glæde af den. Brug rabatkoden VILDKANIN15 når du tjekker ud fra webshoppen, så fratrækkes rabatten dit køb. Klik her for at gå til webshoppen 🙂
I løbet af ferien har jeg naturligvis spundet lidt og strikket lidt. Tour de Fleece er jo fortsat kørende, og jeg spinder med på 2 teams i år: Danske Spindere og Team Bosworth. Med mig på ferie var min fine Bosworth Moosie, hvis tenvægt er lavet af elg-gevir. Det er et lidt tungt materiale, men tenen kører supergodt og er en af mine favoritter. Shetlandsuld på Moosie
Her spinder jeg shetlandsuld på Moosien. Det skal bruges til tvebinding, og derfor spinder jeg det “modsat”, nemlig i s-retning. Derefter skal det tvindes i z-retning – så er det perfekt til tvebinding!
På Endelave nød vi den pragtfulde natur og stilheden – ikke meget larm og halløj derovre! Det blev til et par gode ture i kajakkerne, mange lange gåture og dejlige badeture i det klare vand. Vi så rigtig mange af de berømte vilde kaniner – supersøde var de! Desuden spottede jeg (fra færgen) 2 marsvin og sandsynligvis en sæl. Pilegårdens øko-merino 🙂
På Pilegården var der får. Økologiske merinofår, faktisk! Man kunne købe garn i gårdbutikken, og selv om det var fantastisk lækkert og blødt købte jeg dog ikke garn, men i stedet en pose råuld. Jeg har lige vasket det i dag og nu ligger det og tørrer – alt for langsomt! Nyvasket øko-uld. Desværre stadig pladdervådt.
I går aftes befriede jeg et bundt BFL-Steps strømpegarn fra et af solfarvnings-glassene. Det var det med akelejeblomster og birkeblade på toppen. Jeg havde håbet på en lidt mere mere spændende effekt af birkebladene i kombination med det lavendelfarvede fra blomsterne, men desværre blev det en lidt kedelig gulgrå i stedet for gullig/grønlig. Sådan her blev det: Solfarvet garn. Akelejeblomst og birk.
Jeg har stadig et par glas stående, 2 med rester af tulipanfarvningen og 1 med lupiner. Lupinerne giver ikke rigtig noget, kan jeg se, så der skal nok en gang overfarvning til på et tidspunkt.
Nå, men Tour’en kalder! Jeg skal spinde mere shetlandsuld i dag, så jeg kan komme i gang med at strikke/binde et par vanter. Det bliver jo vinter engang igen.
Happy summer, peace out!
Så kom dagen hvor jeg hev de to bundter BFL-Steps strømpegarn op af deres solfarvningsglas. De har stået der længe, måske en måned, og suget den sol der nu blev os tildelt. Ikke meget, men med den aktuelle vejrudsigt vil jeg starte en ny omgang op, så nu er det ud med disse!
Sort tulipan, garn og alun/vinsten har stået en måned i glassene
Jeg lagde garnet i skyllevand med et skvæt eddikesyre.
Skylning
Kun en skylning, da jeg er bange for at al farven vaskes ud .. Min teori er at jo længere tid farvestoffet får lov til at sidde i garnet, jo bedre holder det. Derfor kun en skylning, og så til tørre.
I solen. Varieret lilla, brunligt og grønligt.
Resultatet er fint, men i forhold til farven som jeg fik sidste år noget anderledes. Endnu en teori: For at få en god grøn fra de sorte tulipaner skal man bruge tørrede kronblade, ikke friske. De friske afgav nemlig helt tydeligt den lilla farve, mens de tørrede gav grønt, opdagede jeg da jeg startede farvningen.
Her ses garnet hængende i skyggen i Fandens Spadserestok-træet:
Til tørre i skyggen
Jeg synes farven er rigtig flot, på en afdæmpet og dunkel måde. Jeg håber den holder!! Jeg er især nervøs for om den lilla farve vil ændre sig i retning af kedelig gråbrun når garnet er tørt. Vi får se!
Her er så lige et kig til de to øvrige glas jeg har i gang.
Til venstre: Blå akelejer med birkeblade på toppen. Til højre: Blå lupiner
De blå akelejer farvede jeg også med sidste år, og jeg ved at de virker, omend svagt. Jeg smed birkeblade øverst i glasset, fordi der var plads og for sjov ..
Blå lupiner. Hmm. Det ser ikke for lovende ud. På FaceBook har jeg set gode resultater med blå lupiner, men det har været med almindelig farvning, med afkogning og det hele. Måske kræver den plante højere temperaturer end et par ugers solbadning kan give.
Under alle omstændigheder er det her sjovt at lege med, og strømpegarn kan jo nærmest ikke blive for mærkeligt, vel? 🙂
