Udgivet i Skriv en kommentar

“Sailor”, “Blå Bæk”, Fiberklub og lidt strik ..

For nogle år siden designede og strikkede jeg en cardigan med et hul-ribmønster. Strikket fra ærme til ærme i garn, som jeg havde farvet med svampe. Meget flotte farver, hvis jeg selv skal sige det, men af en eller anden grund fungerer de ikke ret godt sammen på den måde jeg har sat dem sammen på i cardi’en. Jeg bruger den i hvert fald sjældent, og aldrig ude i offentligheden ..

Men jeg er ret vild med hul-ribmønsteret, så nu strikker jeg altså en ny version. Denne gang i håndspundet uld fra eget farveri 🙂
Jeg har fremstillet et 3-trådet garn af 3 forskellige (men lidt relaterede) farveholdninger: “Onkel Kurt” på shetlandsuld, “Blåbær” på grå merino/finsk/lama-blend og “Glittertind” på merino. De 2 af trådene (Onkel Kurt og Blåbær) har jeg spundet ganske almindeligt i Z-retning, mens Glittertind-tråden er spundet i S-retning. Jeg har tvundet de 3 tråde sammen i S-retning, hvilket betyder at Glittertind-tråden har fået ekstra meget sno mens de to andre på normalt vis har kunnet “slappe af”. Effekten på garnet er at det virker en smule mere spændstigt eller elastisk i forhold til et normalt 3-trådet garn. Ikke så meget at garnet er ubalanceret, det er det slet ikke. Fint at strikke med, og faktisk synes jeg at det er rigtig smukt med de 3 farveholdninger mikset sammen 🙂

strikketøjmondacardigan19juni18
Monda-cardigan in progress.

Jeg kalder den for min Monda-cardigan. Den første udgave strikkede jeg på under mit første Monda-besøg i 2014, og den nye version begyndte jeg faktisk på dernede her i april måned.

Shop-Update:
Jeg har netop lagt et par uldhjul på salgs-hylden. Det er to af mine monokrome farveholdninger, begge i den blå afdeling. “Blå Bæk” og “Sailor”.

Besøg min salgshylde her 🙂

Ellers er jeg på farvefronten travlt optaget af at kreere farveholdninger til min sprit-nye Fiberklub. Jeg kan ikke sige så meget mere om farve/fiber-kombinationer på nuværende tidspunkt, men lige omkring 1. juli løfter jeg sløret for klubbens første farve – samtidig med at fibrene lander hos modtagerne rundt om i landet. Jeg har allerede lavet juli-farven og er særdeles tilfreds med resultatet. Så håber jeg bare at mine “clubbies” også synes den er flot! 🙂
Læs mere om mine fiberklubber her.

– Nu er det vist tid at slippe tastaturet og nyde en lille gåtur i skoven. Og i aften er der spindetræf i Them – det bliver hyggeligt!

Udgivet i Skriv en kommentar

Salg af håndspundet garn

Af og til lykkes det mig at få gjort noget garn færdigt .. Ofte er mine spindeprojekter drevet af nysgerrighed og eksperimentering med nye farver/fibre, og så spinder jeg uden et strikke- eller hækleprojekt i tankerne.
De resulterende garner sætter jeg til salg. Mange gange er det mindre portioner, 50 til 200 gram, men jeg vil som regel være i stand til at spinde mere af samme slags. Ikke altid, men ofte – det kommer an på hvilken fiber og farve jeg har brugt.

kurvmedhåndspundet
Min kurv med håndspundne garner – til salg.

Jeg har en kurv med håndspundne garner af vidt forskellig karakter. De fleste spinder jeg af egne håndfarvede fibre, men der kan også være blandet fibre af anden herkomst ind i sagerne ..

denne side vil jeg liste garnerne op med pris, fiberindhold og anden relevant info.
Køb/bestilling foregår ved at sende mig en besked, SMS eller mail ( birthepry@gmail.com ).
– Eller kom og besøg mig! Garn og fibre ser man jo bedst med fingrene 🙂

slspodtester
2-trådet ShetLinSilk (shetland/hør/silke)
Udgivet i Skriv en kommentar

What’s cooking? – dyeing? spinning? knitting?)

Rosenblad.
Det er en af mine tidlige farveholdninger, men ikke desto mindre en jeg (og I) vender tilbage til med jævne mellemrum. Der var en bestilling på “Rosenblad” på ekstrafin merino, og så tog jeg lige et par andre fibertyper med nu jeg var i gang. Lidt naturbroget shetlandsuld og ditto merino. Og så lige lidt af denne luksusblanding: merino/babyalpaca/silke/camel.

rosenbladmerinoalpacacamelsilkecloseup
“Rosenblad”

Det er en fantastisk lækker og blød blanding, og en farveholdning som “Rosenblad”, med sine analoge harmonier, gør sig rigtig godt på sådan en varieret blanding.
Den og de øvrige “Rosenblad”-fibre kommer på hylden snarest.

Der er som sædvanligt gang i en del forskelligt på spindefronten. Lige nu arbejder jeg  mest med en portion på 200 gram mixede fibre i farven “Magnolia”.

magnoliablacklocust3april18
“Magnolia”

Tenen jeg spinder på er en Bosworth. En lækker og smuk Midi med tenvægt lavet af Black Locust (falsk akacie). Det er min seneste Bossie, en destash som er rejst hertil helt ovre fra Portland, Oregon.

“Master Yoda” blev jeg færdig med at spinde for nyligt.

masteryodagarn
“Master Yoda”

Også “Master Yoda” (på South American) spandt jeg på en håndten fra Bosworth. En Midi af Swiss Pear. Men jeg tvandt på rokken, og det blev navajotvundet for at bevare de lange farveskift i garnet. Der er ca 80 gram garn og de otte farver optræder kun en gang hver i garnets forløb.
Jeg forvandler det til en halsedisse med en lille rundpind nr. 3,5.

Jeg er også i gang med at strikke en sweater. Det er en raglan, nedefra-og-op, og opskriften er fra Sandnes hæfte 1715. Dog bruger jeg noget andet garn end opskriften siger: 1 tråd tynd forårsgrøn mohair fra lageret og en tråd håndspundet uld/silkegarn, også mest i lysegrønne farver men spicet lidt op med orange, røde og gyldne toner.

raglangenser
Ærme nr. 2 på raglangenseren

Bullen og første ærme er strikket, Ærme #2 er næsten fuldbragt, og så mangler der kun bærestykket med den flotte rib-detalje på skuldrene. Jeg vil have den færdig NU – det er jo forårsfarver.

Netop færdig er denne sweater i tweed-uldgarn:

stjernetweedsweater
Stjerne-tweed

Det er eget design, og jeg vil døbe den Stoubjerg. Stoubjerg er en bakke, der ligger ved Sejs (Silkeborg), og i går løb jeg der for første gang. Løb er måske så meget sagt .. det er en høj, stejl bakke .. men i hvert fald blev den besteget og det kan godt mærkes i benene i dag!

Opskriften på Stoubjerg er på vej. Den strikkes på pind 4, oppefra og ned, og den er pærelet! Og tilmed meget dejlig at have på 🙂

Nu vil jeg brygge en kop te til Thomas og mig og så ellers komme videre med Raglangenseren.

Udgivet i 1 kommentar

Spindeprojekter

Jeg har gang i en del forskelligt på spindefronten for tiden. Lidt for meget, måske, men alle de skønne Bosworth-håndtene jeg har, og al den fine fiber i flotte farver, bliver jeg jo ligesom nødt til at gøre lidt ved det ..

På min nyeste erhvervelse, en Bosworth Midi Black Locust, spinder jeg fibre i farveholdningen “Magnolia”. Jeg har mikset en del forskellige fibertyper ved at pre-drafte dem sammen således at farverne ikke blandes. Planen er at spinde 2-trådet garn med lange farveforløb.

IMG_4669 2
“Magnolia” og Bosworth Midi Black Locust

Så har jeg en Bosworth Featherweight i Bird’s Eye Maple. På den spinder jeg det fineste tussahsilke, farvet i “Glittertind”:

IMG_4756
Bosworth Featherweight Bird’s Eye Maple og tussahsilke i “Glittertind”

Tussahsilken er SÅ skøn at spinde!

På en tredje Bosworth, en Midi Swiss Pear, spinder jeg “Master Yoda” på South American-uld.

IMG_4754
“Master Yoda” og Bosworth Midi Swiss Pear

South American er en slags merinould. I hvert fald er den fin og blød som merino, men den har noget mere struktur, mere liv og elasticitet.
Portionen jeg spinder er vel på 75 – 80 gram, så det er jo ikke så meget. Planen er at navajotvinde for at bibeholde lange farveskift.

Så har jeg en støttet håndten. En tibetaner, og det er ikke en Bosworth, for en gang skyld. Det er en Aaes-ten, og den er en fabelagtig spinde-djævel!

IMG_4755
Støttet håndten fra N.E. Aaes, og tilhørende spindeskål. Fiberen er ramboulliet fra Hilltop Cloud

For en gangs skyld er det ikke en af mine egne farver jeg spinder. Dette er en såkaldt Fade Pack fra Hilltop Cloud Fibres, og ulden er ramboulliet. Superblødt, også dette en slags merino, men med mere bounce og liv end merino som oftest har.
Jeg spinder 2-trådet garn med henblik på en cardigan engang i fremtiden. Der er 500 gram uld og jeg har indtil videre spundet de 150.
Men det går ret godt med at spinde dette her. Man kan sidde mageligt tilbagelænet i sofaen og spinde på sådan en støttet ten, så det er et oplagt projekt når energiniveauet ikke er helt på toppen. Restitutions-spind efter lange løbeture, f.eks ..

Fire projekter i gang må være nok. Dog må jeg indrømme at jeg er voldsomt fristet til at spinde noget mere af dette garn:

IMG_4752
The Dark Side. På BFL

Det er tykt 2-trådet garn spundet som prøvespind af min nye farve “The Dark Side”. 100 gram med den fulde gradient, d.v.s orange-rødt-brunt-lilla-blåt-lyst fra ende til anden. Løbelængden er 125 meter, så det er et garn der passer til pind 5 – 6, cirka.
Jeg spandt det på min Ribe-rok, og jeg må sige at jeg pressede rokken til dens yderste. Ribens pibehul er ikke specielt stort, krogene heller ikke, så denne garntykkelse er nok det maksimale på den rok.
– Jeg er nu officielt på udkig efter en rok der er mere egnet til tykt garn, og ART-Yarn ..

Nu tilbage til spinderiet. “Master Yoda” bliver det i aften!

Udgivet i Skriv en kommentar

Vinterhimmel

Der er en flok “Vinterhimmel” uldhjul og -fletninger klar igen. Kun lidt af dette parti kommer på hylden, da meget af det er bestilt på forhånd. 2 luksus-fletninger med BFL/kidmohair og 1 uldhjul i South American er til salg.
– South American, spørger du? Jo, det er også en ny fiber for mig. Blødt som merino (det er nok i virkeligheden en merino-variant) men med lidt mere krusning i fibrene, hvilket gør at den virker som om den kan spindes til et meget lækkert blødt og elastisk garn.
Jeg har prøvespundet og tvundet en smule af det (ufarvet), og det var en fornøjelse at spinde. Endnu sidder garnet på tenen – mangler vask for at kunne vurderes endeligt. Men farvemæssigt tager det fint imod farverne, og jeg glæder mig meget til at prøve at spinde noget af det farvede South American op.

Prøvespind af South American uld på min Bosworth Mini Lignum Vitae

Jeg skrev i sidste blog-indlæg at jeg gerne vil have fotos fra de af jer, der skulle ligge inde med garner eller færdige projekter spundet af mine farver, og der er allerede kommet nogle stykker. Flotte sager, som jeg vil samle sammen, sortere og vise hen ad vejen. Tusind tak, og keep ’em comin’ 🙂
Her er det Thomas, der har linet nogle fine bolde med 1-trådet op til foto-session:

De fire øverste er “Skumring” på BFL Oatmeal. Lige derunder er der 4 bolde i “Bærmispel” på (vistnok) Falklandsuld, fulgt af 4 “Stedmoder” på BFL/silke. Nederst til venstre ligger en “Onkel Kurt” på merino og over den er der “Løvfald” på BFL Oatmeal

Smukke, fine garner spundet af Thomas Morsbøl

Udgivet i Skriv en kommentar

Køkken-farvning ..

Lad mig sige med det samme: det er *ikke* optimalt at farve i køkkenet i en lille lejlighed. Alt for lidt plads. Bordpladen er mindst en halv meter for kort. Ovnen er for lille. Væggene er for hvide og det lyse trægulv for u-plettet – endnu da .. Og det er på ingen måder praktisk når ulden så er blevet skyllet og skal hænge og tørre i en mindre evighed. Og det regner udenfor. Tørrestativet må stå i brusekabinen med dryppende, nyfarvede fiberbånd. Det er upraktisk og besværligt at komme i bad. Våd uld lugter heller ikke særlig godt.
– Så jeg leder med lys og lygte efter et farveværksted. Tæt på, billigt, lyst og med god plads ..

Forleden farvede jeg en portion fibre i farveholdningen “Visne Asters”. Baserne, som det hedder i fagsproget, er BFL-uld, Shetlandsuld, Kent Romney (en ny darling – rigtig lækker uld!) og luksusblandingen ShetLinSilk.

Farverne er blandet
Fibrene er færdigmalede og klar til fiksering

“Visne Asters” er en gammel kending, og den har jeg lavet et utal af gange. Jeg blev inspireret til farveholdningen af en blomsterkrukke på en terasse i november.  Sørgelige blomster, mildt sagt, hængende med hovederne og totalt færdige med at se godt ud. Lige bortset fra farverne: de falmede rosa og røde nuancer, der i døden gik over i beige, gulbrune og mørke bordeaux og lilla toner. Smukt, smukt! Det er så det, jeg har forsøgt at fange i fibrene.

Når det hele engang er tørt viser jeg resultatet 🙂

Spindingen af katteuld/fåreuld skrider stille og roligt fremad. De første par spoler er færdige. Garnet bliver lækkert blødt og med en fin “halo”. Jeg håber Tigermis’s menneske bliver tilfreds!

Tvundet kat/får
Udgivet i Skriv en kommentar

Sommerudsalg i GarnGalleriet

Kære strikkevenner – nu er det endelig sommer! Dage med solskin og lune, lyse aftener inviterer til terrasse- eller altanhygge, og dertil hører naturligvis et dejligt strikketøj. Nyt på pindene? Så se her ..
Jeg fejrer sommerens ankomst med et udsalgsbrag der vil noget: Hele 25 % er der at spare på disse fem garnmærker – i hele juni og juli (så længe lager haves, that is ..)

Pirkkalanka. Finsk uldgarn af bedste kvalitet. Nedsat fra kr 95,- pr 100 gram til kr. 72,-
Malabrigo Silky Merino. Håndfarvet luksus. Nedsat fra kr. 74,- pr 50 gram til kr. 56,-
Indiecita. 100% alpacauld. Nedsat fra kr. 46,- pr 50 gram til kr. 35,-
Noro Flower Bed. Kunsthåndværkergarn i løs vægt fra spoler. Nedsat fra kr. 19,- pr 10 gram til kr. 15,-
Alba. Økologisk bomuld. Nedsat fra kr. 36,- pr 50 gram til kr. 27,-

Malabrigo Silky Merino. Håndfarvet luksusgarn fra Uruguay
Malabrigo Silky Merino. Håndfarvet luksusgarn fra Uruguay

 

Pirkkalanka - finsk kamgarn 8/2
Pirkkalanka – finsk kamgarn 8/2

Happy shopping! 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Flere Jamieson & Smith-farver

I dag modtog jeg en stor kasse garn fra Shetlandsøerne, og nu er der således 76 smukke farver på lager i Jamieson & Smith 2-ply Jumper Weight shetlandsgarn.

En kasse med lækkerier ..
En kasse med lækkerier ..

Jeg har netop lagt alle de nye farver ind i webshoppen.

Et lille kig i webshoppen. Her har vi farverne
Et lille kig på en af de virtuelle hylder i webshoppen. Her har vi 3 af farverne:  FC7, FC44 og 133.

Som det ses koster garnet kr. 32,- pr nøgle, og husk at der er fri forsendelse ved bestilling for 500 kr og derover!

Og her får I lige et lille kig på den virkelige verdens garnhylde:

Proppet til bristepunktet med smukke J&S-farver. En god palette!
Proppet til bristepunktet med smukke J&S-farver. En god palette!

Butikken på Horsensvej 46 i Gl. Rye er åben onsdag, torsdag og fredag kl 12 – 18. Velkommen indenfor til et rigtigt kig på hylderne – det er nu det bedste at se på garn IRL! 🙂

Udgivet i 4 kommentarer

Jamieson & Smith

Hurra! Jamieson & Smith 2-Ply Jumper Weight shetlandsgarnet landede i butikken i forgårs!

Pakker fra Shetland :-)
Pakker fra Shetland 🙂

Det er et hundrede procent originalt shetlandsuldgarn. Spundet af uld fra får, der lever på Shetland. Firmaet ligger i Lerwick, der er Shetlandøernes “hovedstad”. Det er det garn, der bruges til “ægte” Fair Isle-strik, og der er rigtig mange fantastisk smukke farver!
GarnGalleriets første sending byder på halvdelen af farverne, og selvom jeg rigtig gerne meget snart vil have alle 80 farver i butikken, tænker jeg at 40 nuancer er et godt udgangspunkt.

jamiesonogsmithpåhylde
Hyggeligt arbejde med at sætte garn på hylder. Regnbue-lykke!

Jamieson & Smith 2-Ply Jumper Weight, som er garnets fulde navn, ligger i 25 grams nøgler og koster 32 kr pr nøgle. Garnet løber 118 meter pr. nøgle, hvilket kan oversættes til en løbelængde på ca. 450 meter pr 100 gram.
Garnet strikkes normalt på pind ca. 3 mm, naturligvis afhængigt at hvor fast eller åbent man ønsker at det strikkede stof skal være. Strikkefastheden angives til omkring 28 masker pr 10 cm. Igen: det afhænger!
Opskrifter til Jamieson & Smith 2-Ply Jumper? Der er masser! Jeg har lavet en lille søgning på Ravelry på dansk-sprogede gratis opskrifter der passer godt til dette garn. Værs’go.

Hvis man er åben for opskrifter på andre sprog end dansk er der naturligvis endnu flere muligheder!

Jeg vil gerne anbefale et par bøger som man kan finde supergod inspiration i, også hvis man er nybegynder med hensyn til flerfarvestrik:
The Knitsonik Stranded Knitting Source Book af Felecity Ford
Eventyrvotter af Vottelauget
Book of Fair Isle Knitting af Alice Starmore
200 Fair Isle Motives af Mary Jane Mucklestone
The Art of Fair Isle Knitting: History, Technique, Color & Patterns af Ann Feitelson
– Der er naturligvis mange, mange flere! Men denne håndfuld bøger er gode udgangspunkter for Fair Isle-strik, hver især. De kan købes on-line, men man kan også bestille dem hvem fra biblioteket. “Eventyrvotter” kan købes af mig! 🙂

Strikkekits:
Jeg har fået lov af den norske designer Tori Seierstad af lave strikkekits til hendes modeller “Next Year in Lerwick” og “Blomekrans Vest”. Disse dukker op snart på min webshop.

Blomekransvest. Design og foto: Torirot Design
Blomekransvest. Design og foto: Torirot Design
Next Year In Lerwick. Design og foto: Torirot design
Next Year In Lerwick. Design og foto: Torirot design

Selv har jeg kastet mig over 5 farver og har slået op til et hurtigt projekt: et par vanter fra “Eventyrvotter”. Mere om det senere – nu kalder dagens arbejde!

Udgivet i 2 kommentarer

Nyt! Økologisk bomuldsgarn

Forleden dag kom der en kasse til mig nede i butikken. En kasse med et dejligt indhold, nemlig 7 farver af Alba, et økologisk bomuldsgarn.
Der findes mange flere farver end syv, men en lille butik er nødt til at starte i det små .. Der kommer sikkert flere farver til senere, men foreløbig pynter de udvalgte Alba-farver da fint på hylden.

Alba. Øko-bomuld, blødt og bæredygtigt :-)
Alba. Øko-bomuld, blødt og bæredygtigt 🙂

Jeg greb straks et nøgle Alba i råhvid og slog op til en vaskeklud. Opskriften har jeg fundet på FB-gruppen “Bittamis Design for strikkelystne”. Det er en norsk gruppe, dedikeret til Bitta Mikkelborgs designs. Lige nu kører der en klude-strik-along, hvor der bliver uploadet en ny opskrift hver uge. I 5 uger, tror jeg nok.
Jeg har jo næsten lige (takket være Gerda) opdaget gruppen, så jeg har indtil videre kun lavet denne ene klud. Den hedder “Twin Peaks” og det var et fornøjeligt stykke strikketøj. Sådan her ser resultatet ud:
"Twin Peaks" øko-vaskeklud i Alba. Sæben er hjemmelavet (af mig) og indeholder gode sager som citronmelisse, persille og citrusduft. Neglebørsten er også dansk håndværk, lavet af en børstenbinder fra Randers-egnen.
“Twin Peaks” øko-vaskeklud i Alba. Sæben er hjemmelavet (af mig) og indeholder gode sager som citronmelisse, persille og citrusduft. Neglebørsten er også dansk håndværk, lavet af en børstenbinder fra Randers-egnen.

Alba, økologisk dyrket bomuld, ligger i 50 grams nøgler. Løbelængden er 160 meter, og det strikkes på pind 3 – 3,5 mm. Pris kr 36,- pr. nøgle.
Kom gerne og se det i butikken i Gl. Rye eller i webshoppen. 🙂