I'm a spinner, dyer, knitter, weaver - in fact I love working with anything that has to do with yarn and fibres!
Also a dedicated runner, swimmer, MTB-rider and tri-athlethe.
Mushroom hunter, tree hugger, music lover and vegetarian.
Sammen med Joan fra Painter’s Yarn i Ry inviterer Thomas og jeg til hyggeligt Åbent Hus-arrangement her hos os! Der bliver mulighed for at kigge, strikke, spinde, snakke, få en kop kaffe og naturligvis købe lidt af vores håndfarvede fibre og garner. Velkommen til! 🙂
Jeg blev færdig med den her i weekend’en. Og er godt tilfreds. Cardiganen blev lige nøjagtig som jeg havde forestillet mig, planlagt og håbet på! Måske nogle af jer kender til det dér med at man faktisk er en lille smule nervøs for at afslutte et projekt .. Især hvis man, som jeg har med “Monda” her, selv har skabt det hele fuldstændig fra bunden. Eller næsten så langt nedefra man kan komme uden selv at have klippet fårerne .. Jeg har farvet fibrene, spundet garnet, designet modellen og strikket den. Så der er lagt rigtig mange timers arbejde og kreative tanker i denne cardi, og jeg tror det er grunden til at jeg godt kan have lidt vanskeligheder med at få afsluttet projekter som dette. For hvad nu hvis det viser sig at det ikke er blevet helt godt nok??
Spinding ..
Færdigt garn ..
Strikning ..
Heldigvis blev den fin! Nu står jeg så tilbage med opgaven at få skrevet en fornuftig opskrift ud fra mine notater og finde nogle dygtige teststrikkere .. Og så kan opskriften forhåbentlig udgives her i efteråret engang.
Lidt mere om “Monda”: Cardiganen strikkes på tværs, fra ærme til ærme. Hele vejen strikkes det fine hul-ribmønster, der sammen med det farveskiftende garn giver en flot visuel effekt. Cardi’en står åben fortil, men man kan naturligvis være kreativ med knapper – eller blot vælge den nemme løsning med en nål/pin, hvis den skal holdes sammen foran. Der er en lille-bitte forhøjet halskant/kinakrave. Hul-ribmønsteret giver sig en del, og det bevirker at cardiganen smyger sig fint over kroppen og tilpasser sig de former, der nu måtte være ..
Det er naturligvis ikke muligt at strikke en “Monda” nøjagtig magen til min, da det håndspundne garn jo er unikt. Jeg ville ikke engang selv kunne lave en magen til .. Men du er meget velkommen til at lade dig inspirere, hvis du vil spinde selv! Garnet er 3-trådet og løber ca. 240 meter pr. 100 gram. Jeg har spundet de 3 tråde af hver sin farveholdning og i hver sin fiber: “Glittertind” på merino, “Onkel Kurt” på shetland og “Blåbær” på en uld/lama-blend. De to af trådene er spundet Z, men den tredje er spundet i S-retning. Tvinding til 3-trådet i S-retning. Det, at det er et “ZZS/S-garn”, tror jeg har den betydning at garnet er temmelig elastisk. S-tråden har fået tilført mere sno i tvindingen, og giver dermed energi til garnet, uden at det på nogen måde er i ubalance. Det har været et super-dejligt garn at arbejde med i strikketøjet, og det er absolut ikke sidste gang jeg laver ZZS/S-garn!
Har du lyst til at teststrikke? Se send mig en besked og jeg sender oplysninger om vilkår tilbage. 🙂
Disse 4 glas har fået maksimal dosis af dansk sommervarme! Især i starten .. den seneste uge – not so much. Og med en vejrudsigt der peger i retning af lidt køligere dage må det være nu, garnerne skal ud!
Alle 4 pjaskvåde bundter er Øko-merino
Brunporesvampen gav mig et gult garn med både meget kraftige og næsten ufarvede partier. Superflot, synes jeg! Det hænger som nr. 2 fra venstre. Perikon og de tørrede kronblade fra vores røde tulipaner gav garnet på venstrefløjen rosa og olivenbrunlige farver. Også super! Jeg håber den røde farve er holdbar – der var en del udsivning af farve i skyllevandet. Længst til højre hænger det Mirabellebark-farvede garn. Noget blegt, synes jeg. Jeg havde ventet en kraftigere farve fra barken .. Gråbynken, som hænger nr. 3 fra venstre, er blevet sart lysegrøn (og lidt ufarvet nogle steder). En dejlig, blid farve.
Dette var sidste omgang solfarvning denne sommer. Næste sommer, til maj, sætter jeg i gang igen, og til den tid holder jeg også et par workshops om denne sjove, nemme, spændende og bæredygtige farveteknik!
Og om lidt sætter jeg gang i et nyt strikkeprojekt! Det bliver noget med nogle snoninger, det bliver oppefra-og-ned, og det bliver grønt .. Mere om det senere.
Corriedale Mohair og Falkland Lace, begge i farven “Savoy”, til min nye snoningssweater ..
Til sidst vil jeg lige vise noget af det, jeg spandt under Tour de Fleece. 100 gram Polwarth/silke i farven “Vandnymfe”. Det garn har jeg også et spændende strikkeprojekt til. På et senere tidspunkt.
“Vandnymfe”, delt op i de 6 farver og spundet hver for sig. Spinding og tvinding på håndten.
I juli måned tog jeg jer med ud til Uranus, den 7. planet fra Solen. På vej derud kom vi lige forbi planet nr. 6, Saturn, og den vender jeg tilbage til nu ..
Saturn
Saturn har mindst 62 måner – det er dem, man kender indtil videre. Blandt andre kan nævnes Rhea, Dione, Titan og Pandora. Dem vender jeg tilbage til .. Det mest markante ved planeten er det fantastiske ringsystem, der består af små is- og stenpartikler. Andre planeter i vores solsystem har også ringe, men det er Saturn, der er fremtrædende som den planet med det smukkeste og mest markante ringsystem.
Til august-farven har jeg pillet 6 farver ud af inspirationsbilledet. Dem har jeg farvet på min “klassiske” facon, side om side med rimeligt skarpe afgrænsninger, og gentaget 6 – 7 gange igennem fiberbåndet.
Nu til fibrene! Uld-klubben får deres “Saturn” på Île de France-uld. Det er en blød uld der ligger mellem 23 og 30 my og fiberlængden varierer mellem 7 og 9 cm. Racen er et produkt af fransk Ramboulliet og Leicester. Île de France-uld har stor elasticitet og vil gerne spindes med en del sno – men tjek og hold øje med tvinde-sno, da for meget kan gøre tråden hård. Det er en uld, der tager farve rigtig flot og garnet er rigtig godt til strukturstrik, f.eks snoninger.
Saturn på Île de France
Luksus-klubben får den skønne blend BFL/silke. Det er 70% bluefaced leicester-uld og 30% hvid tussahsilke. En dejlig luksusblend, som forener BFL’s blødhed med tussahsilkens skinnende blanke fibre.
“Saturn” på BFL/silke
Jeg håber at alle Fiberklubbies bliver glade for både farveholdning og fiber 🙂 I skal være mere end velkomne til at poste fotos af fibre, garn og projekter enten i Garngalleriets Facebook-gruppe, Venner af Garngalleriet Mikrofarveri, og/eller i den tilsvarende gruppe på Ravelry. Her hedder den blot Garngalleriet Mikrofarveri.
“Saturn” er 2. sending (ud af 3) i Fiberklubben 3. kvartal 19. 4. kvartal 19 (Uld eller Luksus) er åben for tilmelding nu og indtil d. 20. september. 4. kvartal er lig med 3 lækre fiberpakker i oktober, november og december, og lyder det som noget for dig skal du ikke vente for længe med at tilmelde dig – der er begrænset antal pladser ..
Saturn-tejer
spinding ..
Garn- og strikkeprøve
Thomas har været flittig og har spundet og strikket. Læg mærke til, på det sidste billede, at der er to ekstra garnprøver med, udover “Saturn”-garnbundtet. Disse to er helt nye monokromatiske farver, tænkt som match-farver til “Saturn”. De er opkaldt efter Saturn-månerne “Dione” og “Rhea” og er i modsætning til selve “Saturn”-farven med det samme frigivet til alle, ikke blot til fiberklubmedlemmer. Og så er der jo også månerne “Titan” og “Pandora” ..
Dione
Rhea
Titan
Pandora
.. og ca. 58 andre, men her sætter jeg grænsen! Jeg har farvet Saturn-matchfarverne på Île de France-uld, men de kan naturligvis fås på alle fiberbaser.
Det er jo helt fantastisk som solen skinner – og varmer. Der blev lovet 30 grader i dag, mindst, så i formiddags gik jeg i gang med at samle noget farvemateriale til en ny omgang solfarvning. Gråbynke i en pose, prikbladet perikon i en anden. I gemmerne fandt jeg en tørret brunporesvamp som trængte til at blive anvendt .. Thomas stod og arbejdede med noget mirabelletræ, så han skrællede noget bark af til mig – det er et forsøg, og faktisk har jeg aldrig farvet med bark før, så det er meget spændende.
Netop igangsat ..
Fra venstre mod højre: Brunporesvamp. Røde tulipankronblade + perikon. Mirabellebark. Gråbynke. I alle glas har jeg opløst lidt alun og vinsten, og så er der 100 g uldgarn i hvert. Som de fleste nok har bemærket, så blev det en stegende varm dag! Nu her til aften har jeg taget et billede igen.
Efter 8 timer i fuld sol
Der er sket lidt allerede, synes jeg. Jeg er meget spændt på at følge udviklingen i alle glassene, men især i det med mirabellebark. Vandet har allerede en varm, orange farve, men om det fæstner sig på garnet er svært at sige.
I aftes tømte jeg solfarvning-glassene og hev dette op af suppedasen:
Fra venstre har vi en “sock blank” farvet i kruset skræppe plus granatæbleskaller. Nr. 2 er et bundt uld/alpaca farvet med birkeblade. Næste sock blank er farvet med kraprod og engbrandbæger, og ude til højre er et bundt uld/alpaca farvet med sort tulipan. Glassene har stået en måned – se starten på det her.
Som altid er det farvningen med sort tulipan der umiddelbart er den mest interessante. Halvdelen af bundtet er en kølig grøn og resten er lilla og grå-olivengrønlig. Det er helt klart garnets placering øverst eller nederst i glasset der har haft betydning for farven, men om det skyldes temperatur, oxidering eller noget andet aner jeg virkelig ikke ..
Farvet i solen i en måned. Tørrede kronblade fra sorte tulipaner. Alun tilsat glasset ..
Hvis du er interesseret i at nørde lidt med solfarvning holder jeg til næste forår/sommer et par workshops om emnet. Workshoppen kræver ingen forudsætninger, praktisk taget intet udstyr – men blot lyst til at lege med farver og planter på en lidt anderledes – og langsom – måde .. Se kursuskalenderen her.
Og så skal der sættes lidt nyt over i dag, tænker jeg. Vejrudsigten er jo perfekt til formålet ..
Jeg har taget 3 nye garnkvaliteter ind, og dem vil jeg gerne præsentere her. Det drejer sig om:
Corriedale Twist – 100% uld af Corriedale-racen. 400 m / 100 gram. Pris pr. 100 g: kr 150,- Corriedale Mohair – 50% Corriedale-uld og 50% mohair. 400 m / 100 gram. Pris pr. 100 g: kr 175,- Falkland Lace – 100% Falkland Merinould. 800 m / 100 gram. Pris pr. 100 g: kr 150,-
Corriedale Twist
Corriedale Mohair
Falkland Lace
Som I alle ved, tager det tid at farve og teste, men mine foreløbige erfaringer med garnerne er særdeles positive – de tager farve rigtig fint og alle 3 virker helt igennem som garner af meget fin kvalitet. (Det er en ny leverandør, og så er det jo altid spændende ..) Lidt mere om hver enkelt type:
Corriedale Mohair 50% Corriedale-uld og 50% mohair. 2-trådet med løbelængden 400 meter pr 100 gram. Med det høje mohair-indhold er det er garn med karakter – det “fluffer” op og har god struktur. Jeg vil anbefale at det strikkes på pind 3 – 4 mm. Corriedale Mohair er meget glansfuldt og stærkt. Det vil være velegnet til sweaters, måske i særdeleshed med strukturstrik. Snoninger, f.eks. Indtil videre har jeg farvet Corriedale mohair i 4 farveholdninger: Blå Bæk, Savoy, Amarant og Krage.
Blå Bæk
Savoy
Amarant
Krage
Falkland Lace 100% Merinould fra Falklandsøerne. Garnet er 1-trådet og løber 800 meter pr. 100 gram. Falkland Lace er ekstremt blødt og lækkert. Det vil egne sig rigtig fint til f.eks hulmønstrede sjaler, ind-mod-huden-beklædning og i øvrigt lette, luftige sager .. Også velegnet som følgetråd. Anbefalet pindestørrelse er 2 – 4 mm, alt efter projektets karakter. Jeg har indtil videre farvet garnet i følgende 5 farver, der alle er at finde i shoppen. Flere er på vej!
Morgenfrue
Blå Bæk
Savoy
Amarant
Krage
Corriedale Twist 100% Corriedale-uld med løbelængden 400 meter pr. 100 gram. Garnet er 2-trådet. Corriedale Twist har en høj snoningsgrad, hvilket gør det stærkt og smukt glansfuldt. Stadig blødt og rart at arbejde med, og jeg vil anbefale pind 2,5 til 3,5 mm. På grund af den tætte struktur egner det sig rigtig fint til hækling, og naturligvis til al slags strik. Også dette garn har jeg indtil videre farvet op i Morgenfrue, Blå Bæk, Savoy, Amarant og Krage.
Morgenfrue
Krage
Blå Bæk
Savoy
Amarant
25 m / 10 cm – pind 2,75
Min strikkeprøve på Corriedale Twist gav mig en masketæthed på 25 masker på 10 cm, i glatstrikning på pind 2,75 mm. Strukturen er let og spændstig, og maskerne står meget veldefinerede. Jeg har, på grund af garnets tætte snoningsgrad, i første omgang valgt at bruge det til et hækle-projekt. Jeg hækler en sommerbluse, der stort set blot består af 2 store Granny Square-firkanter – for- og bagstykke. Der skal desuden hækles kanter ved hals, ærmegab og måske forneden.
Hækleprojekt “Ramme” i Corriedale Twist, fv. “Amarant”
Jeg kalder hækleprojektet for “Ramme”. Jeg har jo en tendens til at navngive mine modeller efter byer eller steder. Ramme er den by hvor jeg lærte at hækle – netop Granny Square-teknikken – af min bedstemor. Det er et kært barndomsminde som jeg holder meget af at tænke tilbage på.
Lidt om superwash Forresten. Jeg vil lige gøre opmærksom på en enkelt vigtig ting. Ingen af de garner jeg har i shoppen er superwash-behandlet. Grunden til at jeg fravælger SW-garn er den kemiske behandling garnerne udsættes for for at gøre dem filtningsresistente. Kort sagt ødelægges uldfibrenes bittesmå overflade-skæl ved en coatning af et plastmateriale. Det er disse fine skæl på overfladen af hver enkelt uldfiber, der giver ulden dens gode egenskaber: isolerende (temperatur) og absorberende (ulds evne til at optage vand uden at det føles vådt). Skællene er også ansvarlig for ulds evne til at filte, når den bliver udsat for hårdhændet behandling/vask. SW-behandlingen består i langt størstedelens tilfælde af kemisk forbehandling med svovlsyre- og klorbade, hvorefter fibrenes overflade lukkes med en coatning med en ultratynd plastfilm. I min verden er materialet derefter så forringet at det ikke længere burde kaldes et naturmateriale ..
Det er ikke svært at behandle uld-varer så de ikke filter. Skånsom vask – enten i hånden eller på maskinens håndvask-program – hvis det er nødvendigt. For det meste kan man nøjes med at lufte sine uld-sager hvis de lige trænger til en “frisker” – ud i den friske luft at hænge nogle timer, så er de fine, rene og lækre igen.
“Salten Å” er strikket i mit håndfarvede Merino/silke, der har en løbelængde på 400 meter / 100 gram. Der bruges 5 forskellige farver, der fader ind og ud af hinanden – spejlvendt omkring midten. Blusen er strikket i ét stykke, fra ærme til ærme, og afsluttes helt enkelt med hæklede kanter i halskant og ved ærmekanter. Vævestriksteknikken, som benyttes gennem hele arbejdet, er meget nem og består blot at en retpind og en vrangpind, der gentages hele tiden. Teknikken kaldes også “perlegrus”, og “linen stitch” på engelsk.
Kæmpe TAK til de tålmodige, søde og dygtige strikkere, der har testet de forskellige størrelser. XL-testeren er ikke helt færdig endnu, så der kommer temmelig sikkert en opdatering vedrørende den størrelse snart .. Købere via Ravelry får automatisk opdateringer sendt på email. Du behøver ikke at være medlem af Ravelry for at købe opskriften – klik blot her 🙂
Nogle af jer har måske hørt om en sportsbegivenhed med en stor flok mænd, der i farvestrålende og tætsiddende tøj cykler rundt i Frankrig i løbet af 3 stegende hede uger i juli. Ja, nemlig: det er jo Le Tour de France. Det er meget spændende at følge med i, men endnu mere interessant er det at være med i noget selv ..
Derfor har Ravelry.com (verdens bedste sociale medie for strikkere, hæklere, vævere og spindere) for snart mange år siden (10-ish) opfundet den strålende, fantastiske og inkluderende spinde-begivenhed Tour de Fleece. Tour de Fleece “køres” i samme tidsrum som cykelløbet – men det køres af håndspindere over hele verden, uden krav, kun for sjov og med plads til alle! Kort fortalt går Tour de Fleece ud på at man tilmelder sig et eller flere teams – der er både Ravelrys officielle teams og en masse Wildcard-teams, som brugerne selv skaber. Reglerne er enkle: der er ingen! Der er ingen krav om at man skal spinde og vise frem hver dag, men der er mulighed for det. Ingen vindere og tabere, men nogle teams har lodtrækningspræmier. Det handler kort sagt om at hygge sig med spinderiet og få en fest ud af det, i samspil med det eller de hold man har tilmeldt sig.
Spindeforeningens Ravelry-gruppe har et team i år. Vi er 12 “ryttere”, men er åbne for flere. Mange ser TdF som en kærkommen lejlighed til at få spundet et større projekt eller måske komme igennem noget, der er lidt vanskeligt / op ad bakke. Andre er blot med med lidt hygge-spind og synes det er inspirerende at følge lidt med i holdkammeraternes projekter.
100 g “Vandnymfe” på Polwarth/silke. Tenen er en Moosie fra Bosworth.Tejer af Maine Coon katteuld (Tigermis) og hvid uld, til at spinde “Tigermis”-garn af på Ribe-rokken.“Tusindårsfalken” på Naturbroget Merino. Spindes på Elizabeth-rokken.
Thomas er også med på holdet. Han har også flere Tour-projekter i spil, eksempelvis “Skovbund” på shetlandsuld, Det Blå Projekt og 3-trådet kæmmet “Queen Amidala“.
“Skovbund” på Naturbroget shetlandsuldDet Blå Projekt. Noget af det ..Kæmning af “Queen Amidala”-fibre. Ekstrafin Merino.
Her i huset sætter vi lidt en ære i at spinde – lidt eller meget – til hver eneste etape. For mit vedkommende har jeg udnævnt “Tigermis”-garnet til at være mit bjergetape-projekt, da det virkelig er op ad bakke for mig at spinde noget uden farver på .. Og jeg vil rigtig gerne være færdig med det. Nu. “Vandnymfe”-projektet er anderledes lokkende, og jeg nyder virkelig at spinde farverne på Moosie-håndtenen. En fornøjelse – lige ud ad landevejen med vinden i ryggen! “Tusindårsfalken” har jeg ikke fundet frem endnu – det bliver på de senere etaper.
Der trampes i “pedalen” i en af de skønne udendørs etaper ..“Vandnymfe”, som jeg opdeler i 6 farver og spinder hver for sig. Hækletøjet er et test af mit helt nye garn, Corriedale Twist, i farven “Amarant”.
Som sagt er det superhyggeligt og meget inspirerende at følge med i hold-kammeraternes spinderier. Mange spoler bliver efterhånden fyldt med smukt, farvestrålende silke, dejligt naturfarvet Såne, turkisfarvet Suffolk og meget andet smukt garn. Der går jo også nemt lidt sport i det, og ekstra underholdende er det, når folks updates bliver skrevet lidt i “tour-jargon”. Og hvis man spørger hvem der kører i den gule førertrøje, kan jeg kun svare: Det gør alle, der er med 🙂
Det er så hyggeligt at solfarve. Så enkelt. Så langsomt. Så naturligt og bæredygtigt. Alt hvad man behøver er noget uld eller garn, en bunke planter, lidt alun og et stort sylteglas. Tid og solskin .. Jeg satte 4 glas over i begyndelsen af maj, og fordi det i den periode var så som så med solens varme fik det lov til at stå temmelig længe – faktisk helt til midsommer. Jeg tømte glassene d. 18. juni, og skulle i den forbindelse have været så fornuftig at bruge næseklemme .. Plantedelene var i fremskreden forrådnelse og stanken var fæl. Jeg tømte det hele ud på jorden og fiskede garnerne op i en spand vand. Efter nogle timer hængte jeg dem til tørre, stadig stinkbomber. Siden er de blevet vasket “rigtigt” og lugter nu helt godt ..
Fra venstre: Sock-blank og garner farvet med japansk pileurt, mælkebøtte, mirabelleblade og mørk stokrose
Det blev ikke de mest fantastiske farver, det må jeg indrømme. Stokroseblomsterne gav en ret spændende varieret farve med grålig lilla og grønlig grå. Sock-blank’en, der havde hygget sig sammen med japansk pileurt fik både rødlige og gullige partier, omend ret svagt i styrke – det må udforskes nærmere, og pileurten skal jo hugges ned alligevel. I øvrigt er japansk pileurt udmærket at spise. De nye skud er sprøde og syrlige. Gode rå i salater eller let stegt/grillet som tilbehør. Men når farverne ikke ligefrem er fantastiske er det jo at man finder andre adjektiver frem: Spændende, f.eks. Og lovende, lærerigt, interessant og bæredygtigt .. Det, at plantefarvning (og i særdeleshed solfarvning) er så uforudsigeligt er jo en charme i sig selv. Hvad mon jeg får næste gang??
Start d. 23. juni
Næste hold er kørt i stilling. Fra venstre: Kruset skræppe og granatæbleskaller. Birk. Sort tulipan. Krap og engbrandbæger. I dag ser det sådan her ud:
2. juli 19 – niende dag
Der er sket noget – det ses tydeligt. De varme og solrige dage i perioden har haft deres virkning. Nu har vi så nogle kølige dage, men jeg lader hele molevitten stå et stykke tid endnu og håber på at varmen kommer igen meget snart .. Jeg må indrømme, at min tilgang til solfarvningen er ret tilfældig, uvidenskabelig og “loose”. Jeg ved godt at jeg nok kunne få hurtigere og/eller bedre resultater hvis jeg tog mig sammen til at bygge en sol-ovn. Og det kunne være interessant at føre log over temperaturen i glassene. I det hele tage ville en bedre notatføring være ønskværdig, også mht. mængden af plantemateriale og plukketidspunkt .. Men hey, jeg synes jo at det er hyggeligt på denne lidt afslappede måde! En kærkommen kontrast til min meget kontrollerede Lanasyn-farvning af fibre og garner.
Hvis du gerne vil prøve at lege med solfarvning holder jeg workshop om det til næste år. Jeg har to datoer, en i maj og en i juni. Se mere her.