Der er ikke specielt gode tørremuligheder her, især ikke på denne årstid. Det tager lang tid før fibrene er ordentlig tørre og klar til at flytte nye steder hen .. 🙂 Men det er farvningen fra i tirsdags nu!
Hvis du er interesseret i at give mine håndfarvede fibre et kærligt hjem, så hop over på siden “på hylden” og se hvad jeg har lige nu.
“Gløgg” på ShetLinSilk“Gløgg” på ekstrafin merino“Gløgg” på shetlandsuld“Skovskygger” på shetlandsuld“Skovskygger” på ShetLinSilk“Skovskygger” på ekstrafin merino
I dag har det dog været så flot efterårsvejr at jeg har kunnet indtage kaffe på verandaen – med sol på næsen, strikketøj i hænderne og Soundgarden i ørerne 🙂
Verandastrik i efterårssol. Lyttende til Soundgardens for fede album “Badmotorfinger” fra 1991 🙂 Anbefales!
SKYP står for “slip, knit, yarn over, pass slipped stitch over”. Det er et lækkert lille mønster, der indlejret i en rib ser sådan her ud:
Simple SKYP Socks. Her i Lang Yarns Super Soxx Cashmere.
Jeg strikker sokker (disse er til gavekassen, for de bliver for store til mig selv), og Simple SKYP Socks er en favoritopskrift. Den er af Adrienne Ku og kan hentes gratis på Ravelry.
I dag farver jeg igen. Ingen fotos af processen denne gang heller, desværre – det glemte jeg jo igen! Men de to farveholdninger jeg har i ovnen er “Gløgg” og “Skovskygger”, og jeg glæder mig til at vise billeder. Især af “Skovskygger”, som jeg knap nok selv kan huske hvordan ser ud. Det var en “månedens farve på fiber” for flere år tilbage, og jeg tror kun jeg har lavet den den ene gang. Jeg kan heller ikke finde nogle billeder af farven i mine arkiver. Så det er spændende! Det er en lidt “random” farveholdning med gule, grønne og brunviolette nuancer.
Fibrene til dagens farvning er ShetLinSilk, shetlandsuld og ekstrafin merino – det gælder begge farveholdninger.
Har du et farveønske – mangler du lige noget af en af mine farver – så send mig gerne en besked så jeg kan planlægge det 🙂
Desuden har jeg gang i et interessant spindeprojekt. Det er en opgave jeg har påtaget mig for Maine Coon-katten Tigermis’s menneske. Han vil gerne lave et halstørklæde af kattens uld og har samlet en god portion sammen. Det karter jeg så med fåreuld (polwarth), ca. 50/50 og spinder til en lækker, blød og lidt struktureret tråd. Det skal siden tvindes til et 2-trådet garn, som jeg tænker kommer til at passe til pind 3,5 – 4 mm.
Tigermis er en grå Maine Coon-kat. Her er hans uld kartet med hvid fåreuld, spundet blødt og luftigt.
Ryhule er strikket i BFL-Steps. Sjalet er ca 2 meter langt og 50 cm højtSjalet har en rigtig god pasformGod højde bagtil – dejlig lunt!
Sjalet er strikket i mit håndfarvede strømpegarn, BFL-Steps, men tilsvarende garner kan naturligvis også bruges. Der er brugt 2 hovedfarver og en lille rest kontrastfarve til kanten foroven. Farverne, som jeg har brugt, er “Månesten” og “Sort Tulipan” til selve sjalet, og en smule “Bøgeblade” til kanten.
Strikkehygge med “Ryhule”.
Sjalet er dejlig stort, ca. 2 meter langt og knap en halv meter hvor det er bredest. Det er asymmetrisk, strikket fra spids til spids. Det består af 5 forskellige sektioner, og det gør at det aldrig bliver kedeligt at strikke det – for lige om lidt sker der noget nyt! Sjalet er formet sådan at det ligger godt om skuldrene – det falder ikke lige ned når man går og er i gang med diverse.
5 forskellige sektioner gør sjalet til et interessant og afvekslende strikketøj
Opskriften er på dansk (kommer senere på engelsk også) og kan købes ovre på Ravelry via dette link:
Jeg har haft hjælp til at afprøve opskriften fra en håndfuld dygtige teststrikkere, så den skulle være tip-top i orden og uden fejl! 😉
Se deres flotte Ryhule-sjaler her:
Gerdas Ryhule – i BFL-Steps, Skifer og Natur.
Daisys Ryhule – i lammeuld og et bambus/uld/mohair-garn
Brittas håndspundne Ryhule
Inges Ryhule – i BFL-Steps, farverne Guldåre og Skifer.
Kæmpe TAK til jer for jeres gode hjælp, jeres feedback og også tak fordi jeg må “låne” jeres skønne fotos her 🙂
Jeg håber at få lejlighed til at se flere smukke Ryhule-versioner i den nærmeste fremtid! Det vil være fint at linke til mønsteret på Ravelry, hvis man er med derovre (og det er man da!), så jeg kan følge lidt med .. Og ellers vil jeg gerne se billeder på FaceBook-siden eller på Instagram. Brug hashtagget #ryhulesjal og/eller #garngalleriet .
Næste opgave i forbindelse med dette design bliver at skrive opskriften på engelsk, samt få det strikke-testet af nogle engelsksprogede strikkere – jeg har allerede fået flere opfordringer til det, så det er bare med at komme i gang! Og så har jeg helt ærligt en lille-bitte trang til liiige at strikke det en gang til ..
I lørdags holdt jeg for første – men sikkert ikke sidste – gang en heldagsworkshop med temaet ArtYarn.
ArtYarn – det er det, man også kalder designergarn eller effektgarn. Området er stort og garnerne forskelligartede, men i bund og grund er det garner, der er markant anderledes end “almindelige” garner enten på grunde af spinde/tvindeteknik eller på grund af anderledes spindematerialer. Ofte er det en glad og vild kombination af begge dele.
Jeg var meget spændt på dagen, for jeg var klar over at deltagerne kom med vidt forskellige forudsætninger og måske også havde ret individuelle ønsker og forventninger. Jeg tænkte, at det nok ville blive svært at stille alle 100 % tilfreds, så jeg endte med at strikke et program sammen som jeg selv ville have haft glæde af hvis jeg selv skulle have været på kursus da jeg var ArtYarn-newbie, og som ville dække både basale og mere specielle teknikker.
8 spændende, kreative, søde og dygtige spindepiger mødte op. I løbet af dagen udsatte jeg dem for spinding af bl.a. tykt/tyndt garn, corespinning, dobbeltboucle og tailspinning. Alle var meget hurtigte til at fange teknikkerne, og der blev spundet mange fantastiske, smukke og vilde ArtYarns!
Se selv et par fotos fra dagen her.
Flot, farverigt og vildt!Ida Marie, Karen og Conny i dyb koncentrationTykke garner kan godt give rokken en “blodprop”.Tailspundet garnCorespun og coiledSupercoilsVildt og smukt!Garn med stofstrimler, uld og guld.Mettes dags-produktion.
Jeg håber alle de dygtige spindere er gået hjem med lidt ny viden og inspiration og et par spindeteknikker mere i bagagen.
Vi besluttede, før vi skiltes efter en intens spindedag, at oprette en gruppe på FaceBook for ArtYarn-spindere og wanna-be’s. Som sagt, så gjort. Gruppen hedder kort og godt “ArtYarn” og man kan tilmelde sig her.
Her, et par dage efter at støvet fra den vilde fiber-dans så småt har lagt sig, har jeg fundet stunder til at blive færdigt med et sjal i mit håndfarvede strømpegarn BFL-Steps.
Sjalet hedder “Jujuy” og der skulle bruges 3 farver. Jeg valgte BFL-Steps i farverne “Abrikos”, Amarant” og “Tort Tulipan” til mit Jujuy-sjal.
Her til morgen lukkede jeg de sidste af de frygtelig mange picot-kantmasker af, vaskede og lagde sjalet til tørre i den lune forårsblæst. Det var tørt et par timer efter, og jeg er yderst tilfreds med resultatet!
Katten Rosa fandt det søvndyssende, men jeg syntes det var vildt spændende at lukke de sidste masker af og “folde sjalet ud” i sin fulde størrelse“Jujuy” er et stort og dejligt sjalSektioner i forskellige teknikker og farver gør “Jujuy” til et interessant strikketøjEn smuk kant i BFL-Steps farven “Sort Tulipan”
Sjalet er designet af Joji Locatelli (“jojilocat” på Ravelry) fra Argentina, og opskriften kan købes på Ravelry. Joji er en dygtig designer, og jeg kommer helt sikkert til at strikke flere af hendes modeller i fremtiden.
Kort efter nytår – til årets første strikkecafé – sagde Elisabeth til mig, at hvis jeg skulle nå at strikke den planlagte sweater til min søn, så skulle jeg se at komme i gang. Min dreng er nemlig på udvekslingsophold i Brasilien, og kommer hjem i slutningen af juni!
Hun havde jo naturligvis helt ret, så jeg skyndte mig at finde 5 flotte Jamieson&Smith-farver og slå 312 masker op til 2-farvet rib. Pind 2,5 til rib og 3 til resten.
3 måneder tog det mig at blive færdig – det tidsforbrug er jeg ret tilfreds med! Men det har også været en dejlig sweater at strikke, med skiftende mønstre hele vejen – og jeg har sådan set designet det hele undervejs.
Homecoming-sweater. Forbrug: 500 gram, fordelt på 5 farver.
Om resultatet er lidt rodet eller visuelt interessant – det vil jeg lade være op til hver enkelt at bedømme efter smag og behag, men jeg er i hvert fald selv tilfreds med det overordnede indtryk. Jeg tænker, at de mange skiftende mønstre bliver holdt lidt i ro og balance af den begrænsede palet.
Homecomingsweater
Nu håber jeg at han kan li’ den. Og at den passer! Jeg har målt efter en stor sweater han har i skabet, så jeg tror størrelsen er okay, meeen .. han er jo i voksealderen stadigvæk!
Da jeg lige var færdig med monteringen var jeg godt nok noget mismodig. Den så *alt* for lille ud. Jeg tog den på og den var en anelse for stor til mig, men den var altså slet, slet ikke stor nok til en stærk ung mand på 1 meter og 90!
Så kylede jeg den i vaskemaskinen og forsøgte at tænke på noget andet.
Koldt uldprogram med lav centrifugering. Da den kom ud var den temmelig våd – og strækbar! Jeg kunne godt have ønsket mig sådan et “wooly board” som man spænder shetlandsstrik op på ovre på øerne, men sådan et har jeg ikke. Bevæbnet med en tommestok strakte jeg derfor blot sweateren ud til de ønskede mål og lod den ligge på håndklæder på badeværelsesgulvet – i håb om at den ikke ville trække sig sammen under tørringen. Rosa har godkendt det færdige arbejde! 🙂
Det gjorde den heldigvis ikke!! Den beholdt størrelse Large-målene, jubi!
– Hvad er det i øvrigt der gør at katte er så vilde med våd uld? Man skulle ellers tro at de ville foretrække at ligge på noget tørt, men næ-nej – en våd sweater på gulvvarmen, det er åbenbart sagen ..
Lidt mere om sweateren og dens mønstre:
Alle mønsterborterne er forskellige. De har enten 12 eller 24 masker i mønsterrapport, og varierer i højden.
De små lyseblå peerie-mønstre (også alle forskellige) har 3, 4, 6 eller 8 maskers rapport og er ikke mere end 4 omgange i højden.
Alle mønstre er besluttet undervejs, så der har aldrig været nogen færdig plan for sweateren. Det har gjort det til et voldsomt interessant stykke arbejde! Nogle af mønsterborterne har jeg fundet i mønstersamlinger og brugt som de var. Andre har jeg ændret lidt hist og pist. Nogle har jeg selv tegnet fra bunden, f. eks vindmøllerne, fodboldene, kattene og labyrinterne lige nedenunder. Den smukke stjerneblomst har jeg snuppet fra Elisabets vest – kunne ikke lade være! 😉
Mine selv-tegnede mønstre har desuden personlig betydning for den skønne unge mand der skal have sweateren ..
Kattedyr. Og labyrinter nedenunder.
Ærmerne var faktisk det, der tog længst tid. For det første skulle de regnes ud – det var lige en hurdle jeg skulle komme over, og strikketøjet fik sig et par ugers “tænkepause” i den forbindelse..
For det andet var mønstrene ikke nye og spændende, da ærmerne strikkes som bullen rent mønstermæssigt.
For det tredje falder det mig mentalt lidt svært at strikke de korte omgange med mønsterstrik. Man når slet ikke at komme ind i mønsterets rytme inden omgangen er slut og man skal forholde sig til en ny rytme. Men dette løste jeg ved at strikke begge ærmer samtidig – som ét stort “rør”, med klippemasker imellem ærmerne. Så kom der flow i strikningen og inden længe var jeg ved vejs ende. Ærmerne klippes fra hinanden. 8 klippemasker plejer jeg at køre med – det virker fint.
Det er selvfølgelig lidt en ulempe at man så skal klippe de to ærmer fra hinanden for at sy dem sammen hver for sig. Det giver jo en søm, og den *er* mærkbar. Ikke at jeg tror at ærmesømmene vil være generende i brug, men ingen søm ville have været at foretrække.
Så der var både fordele og ulemper ved den metode.
Mønster-miks
Om 2-en-halv måneder vil jeg kunne opdatere bloggen med et billede af Homecoming-sweateren med indhold. Det glæder jeg mig voldsomt meget til! 🙂
Homecoming. Fair-isle strik i Jamieson & Smith 2Ply Jumper weight
I “gamle dage” havde jeg butikken fyldt med Noro-garner. I ved, de smukke, japanske kunsthåndværkergarner med lange skiftende farvesekvenser, spundet af de lækreste fibre.
Det har jo altid været lidt af et yndlingsgarn, så nu har jeg altså købt 6 spoler Noro Flower Bed hjem til butikken. Det sælges i løs vægt i webshoppen.
Jeg har ikke rigtig noget strikket op i garnet endnu (det arbejdes der på ..) men i går til strikkecafé kom Vibeke med sit smukke entrelac-sjal på, og det er netop strikket i Flower Bed.
Vibekes Entrelac-sjal (uden kvaster ..)
Det er fantastisk smukt, og strikkemetoden (entrelac/neverkont) fremhæver garnets farveskift på bedste vis! Denne opskrift kan købes ovre på Ravelry. Sjalet er designet af Eva Martinsson og hedder “Entrelac Shawl with Tassels”. Det har faktisk været på min to-knit liste i mange år ..
Jeg er selv i gang med Flower Bed-garnet.
Dagens strikketøj i Noro Flower Bed
Jeg strikker strimler, og de skal sættes sammen til en sommerbluse i eget design. Den hedder “Vanja” og ser sådan her ud:
Vanja. Dejlig sommerbluse i Noro Flower Bed.
Opskriften er fuldstændig gratis og kan downloades lige her.
Den kære Jette har jeg også sat i sving med at strikke i Flower Bed. Hvad hun strikker er endnu ikke klar til offentlighedens øjne, men jeg kan fortælle at det skal blive til et tørklæde, og når der om en måneds tid er Uldfestival i Saltum vil vi have det med i GarnGalleriets bod som et lille strikkekit. 🙂
Men i går til strikkecafé i butikken sad hun og arbejdede på projektet. Det bliver flot!
Der var i øvrigt nærmest fuldt hus i går. 13 glade strikkere, hæklere og spindere hyggede sig rundt om bordet med alskens forskelligt spændende håndarbejde.
Strikkehygge 🙂
Mette havde sin fine nye håndten med, en Bosworth Midi, 37 gram, tenvægt i Bocote og skaft af birk. En meget smuk sag, som jeg godt kan forstå hun er forelsket i.
Mette har en Bossie!! Midi, bocote
Mon ikke snart denne Bossie får sig en makker .. 😉
Næste gang der er strikkecafé er d. 21. maj, en uge efter Saltum Uldfestival. Tilmelding er nødvendig (brug mail, tlf, SMS, PM el. lign) af hensyn til plads og indkøb. Det koster 30 kr til kaffekassen.
Apropos Uldfestival, så skal der jo medbringes noget uld når vi drager derop! Jeg farver på livet løs, og senest har jeg været i gang med farverne “Stedmoder”, “November”, “Tang” og “Fiskerihavn”.
“Fiskerihavn” til tørre
I næste uge venter “Magnolia”, “Fjord”, “Jæger” og “Bøgeblade”.
Mine farver kan via links ses i oversigt her.
Nyt farveprojekt på garn:
Jeg har fra det store, spændende udland fået et par prøver hjem på strømpegarn med glitter. Det er superwash merino med nylon og stellina. Det skal da lige prøvefarves og -strikkes – og hvis det bliver godt kan man snart købe smukt unika-farvet strømpegarn med bling!
I går var der for femte gang FiberFest på Mølleskolen i Ry.
Jeg var med – som jeg plejer – både med en salgsbod og en workshop. Mens jeg underholdt 14 dygtige strikkere om formiddagen passede min kære veninde Jette GarnGalleriets stand – og hun havde vildt travlt, skulle hun hilse og sige bagefter!! 🙂
Jette gør klar – inden åbning
Min workshop handlede om mønsterstrik efter de traditionelle Fair Isle-traditioner. Foruden lidt snak fra mig om mønsterstrikketeknik, farver, garner, mønsteropbygningsprincipper, inspirationskilder, tekniske hjælpemidler og hvad har vi, handlede workshoppen mest om at strikke den dér berømte prøve, som man jo kan lære sig mangt og meget af!
Jeg havde forberedt mønstre til 2 prøver, og præsenterede folket for to nemme måder at lave Fair Isle-strikkeprøver på. Opfordringen til selv at tegne mønstre var der ikke nogen der fulgte – men jeg håber da at de har fået mod på at prøve det efterfølgende.
Jeg havde jo snydt lidt og strikket prøverne hjemmefra:
Prøve med “de små mønstre” med rapport på max 12 maskerPrøven med “de store mønstre”. Rapport på 26 masker.
Her ses mine kursister i fuld gang med opgaven, og jeg fik også lov til at kaste et nærgående iPhone-blik på nogle af strikkeprøverne. Der var forøvrigt ikke nogen der nåede at blive færdig. Så jeg tænker at de alle 14 sidder dybt koncentreret med garn, pinde og diagrammer denne fine forårssøndag og laver strikkeprøverne færdig. Måske 😉
Dygtige strikkere i fuld gang med udfordringen.Koncentreret arbejdsindsats.Smukt og roligt farvevalg her.Forårsagtigt farvevalg!En “hestesko” af dygtige kursister 🙂
Efter workshoppen gik jeg i “butikken” og Jette fik velfortjent frihed til at hyggestrikke med veninderne i det store café-område. Er du vimmer, der var mange mennesker! Og sådan en dejlig, afslappet og hyggelig stemning.
Jeg fik hilst på gamle og nye venner, og især sidst på dagen, hvor det begyndte at tynde lidt ud i folkemængden, fik jeg også tid til at snakke og “networke” lidt.
Strikkecafé-hygge ved FiberFesten. Udsigt fra min bod 🙂
Det var en skøn dag – men hold op hvor var jeg smadret bagefter!! 🙂
Men jeg havde også haft små-travlt lige op til. På den hyggelige måde – men alligevel! Foruden at skulle forberede selve workshoppen, lave skriftligt materiale, konstruere mønstre og strikke prøver, nåede jeg også lige nøjagtigt at blive færdig med mine Magnolia-forårspulsvarmere.
De var naturligvis med på workshop og blev fremvist i boden bagefter, og det lod til at folk syntes de var rigtigt fine. Det synes jeg også, selvom jeg var meget skeptisk mens jeg strikkede dem!
Her er en lille billedserie om Magnolia-pulsvarmerne og deres tilblivelse som den del af en Knitsonik-Mitt-Knit-Along som stadig pågår ovre på Ravelry: Knitsonik Mitt-Along
Inspriationskilden, som Felix sendte ud: billedet af blomtrende magnolier. Indbegrebet af forår.Mønstre tegnet, garnfarver fundet: Klar til start!Den første halve pulsvarmer.Magnolia-pulsvarmereMagnolia-pulsvarmereDejlige at have på 🙂Magnolia-pulsvarmereDet er forår nu 🙂De to nederste mønstre: Begge fortolkninger af små “indviklede” kviste.De midterste mønstre: magnoliaflomsterknopper og kviste igen, med små lysegrønne bladknopper.
Gentagelse af det første mønster, men lidt andre farver. Magnoliablomster igen, spejlet omkring midtlinjen for at gøre motivet lidt større.
Nu kalder foråret udenfor, kan jeg høre .. Fuglene er helt vilde og solen bryder snart igennem disen. Krokus blomstrer uden for mit vindue. Løbetur. På bare tæer 🙂
På denne smukke, kolde vintereftermiddag var vi 13 strikkere (eller rettere multi-tekstilkunsthåndværkere, for de kan jo lidt af hvert, de damer!!) forsamlet til strikkecafé i min ydmyge butik. Der strikkes hele vejen rundt 🙂
Det er altid så hyggeligt!
Strikkecaféen foregår på den måde, at jeg sørger for kaffe, te, kage og frugt, og for kun 30 kr kan man så tilbringe en hyggelig håndarbejdseftermiddag sammen med ligesindede. Det er en gang om måneden, typisk den anden lørdag fra 13 til 17.
I dag var der en del fokus på flerfarvet mønsterstrik. Elisabeth havde sin nye fair-ilse vest på, og allerede i gang med en ny fair-isle model. Denne gang en cardigan til sin mor. Med praktiske lommer til æggeindsamling 😉 Elisabeth i sin smukke vest. Jamieson & Smith shetlandsgarn Vi studerer de smukke mønstre i detaljen ..
Lone strikkede på “Mirabel”-tunikaen, og købte desuden Jamieson & Smith garn ind til en superflot “damejakke” som hun spottede i en af Marianns medbragte strikkebøger. Jeg kan ikke umiddelbart huske hvad bogen hedder, men det er en af de populære norske bøger, og jakken er Chanel-agtig i sit udtryk – men også lidt flippet i detaljen .. Svært at vælge .. Jamieson & Smith-hylden. Lone og Elisabeth studerer strikkefastheder og vælger farver til den norske jakke
Ellers blev der rundt om bordet strikket cardigan i Noro-garn, karklud i bomuld, sjaler i tyndt uld og diverse andre fine ting. Vi fik også lov til at beundre ny-vævede stolaer i håndspundet garn, en “Doodler” i smukke farver, et spændende igangværende broderi og andre fine sager som jeg ikke lige fik taget billeder af.
Selv fik jeg strikket sølle 2 omgange på min fair-isle sweater. Ikke så forfærdelig produktivt, kan man sige, men det foregik i hvert fald i et fantastisk og inspirerende selskab 🙂 Lones “Mirabel” i Pirkkalanka-garn
Næste strikkecafé bliver ikke den anden lørdag i marts. Dette er på grund af FiberFesten i Ry, hvor GarnGalleriet naturligvis vil være at finde med en stand. Om strikkecaféen så bliver lørdagen før eller efter FiberFest – det skal jeg lige nærstudere kalenderen for at beslutte. Datoen bliver kastet ud på FaceBook-siden så hurtigt som muligt.
Nu videre med sweateren – bullen er næsten færdigstrikket!
Jeg er rigtig glad for at kunne fortælle at der i dag er landet en kasse med “Knitsonik Stranded Colourwork Sourcebook”-bøger fra Reading i England!
Knitsonik Stranded Colourwork Sourcebook af Felix Ford – 2. oplag
Denne bog, skrevet af den sprudlende strikker og lyd-entusiast Felicity Ford (Felix), har været en af mine absolut favorit-strikkebøger siden jeg stiftede bekendtskab med den i efteråret 2014 (Tak, Dorthe).
Felix giver en let tilgængelig, logisk – og alligevel meget anderledes – metode til hvordan man ved hjælp af enkle teknikker kan trylle sine dagligdags inspirationskilder om til de smukkeste strikkemønstre.
Bogen har primært fokus på dette: at se, at begejstres, at tegne/skitsere, at finpudse og ikke mindst strikke fabelagtige og farverige strikkeprøver. Hun giver talrige eksempler på egne mønstre, alle med smukke fotos og gennemarbejdede instruktioner. Af egentlige strikkeopskrifter er der 2: en på pulsvarmere og en på benvarmere.
Felix har en underholdende og spændende fortællestil, og hendes begejstring for strikkehåndværket, farverne og mønstrene kommer helt tydeligt til udtryk. Detaljen er i fokus. Man bliver uundgåeligt smittet og inden man får set sig om står man selv og nærstuderer brombærbusken (eller kaffekoppen, eller Lillebæltsbroen – whatever!) med kamera, ternet papir, blyant og garnkort.
Knitsonik bloggen er et besøg værd hvis man vil se fantastiske strikkeprøver i Knitsonik-style, og ligeledes bør man kigge på Felix’ Ravelry-gruppe Knitsonik. Hun har KnitAlongs 🙂
Til min store skræk ser jeg at det seneste indlæg på denne blog er fra sidste år! Det må jeg lige gøre noget ved ..
Jeg lægger hårdt ud med at præsentere hele to større strikkeprojekter, begge påbegyndt siden sidste post og begge godt kørende.
Den første er Mirabel anno 2016, og den er jeg ca. halvvejs med.
Mirabel 2016. Cirka halvvejs nede.
Mirabel-tunikaen strikkede jeg første gang i 2012, og dengang brugte jeg SuperSoft og Geilsk Tynd Uld. Denne gang bruger jeg Jamieson & Smith 2ply Jumper Weight shetlandsgarn, og det har en lidt kortere løbelængde. Strikkefastheden kan jeg sagtens ramme, men den bliver jo lidt tættere i kvaliteten end den første Mirabel. Jeg tror det bliver godt!
Der kører en Mirabel-KAL i min Ravelrygruppe “GarnGalleriet & Friends”, og man kan stadig nå at være med. KAL’en startede for en måned siden, men der er også strikkere der netop er begyndt. Så hop bare med ovre på Ravelry, hvis du brænder for at strikke mønstre i mange farver! (Men dog kun 2 farver ad gangen ..) 🙂
Næste projekt er også en fuld-mønstret sag. Det er en herresweater i traditionel Fair Isle stil, og til forskel fra Mirabel er alle mønstrene på denne her forskellige. Til gengæld er jeg ikke gået helt så meget amok med farverne. Kun 5 .. Også denne sweater strikkes i J&S 2-ply Jumper Weight. Og også denne er jeg ca halvvejs med. Jeg har lige passeret ærmegabet.
Herre-sweater. Cirka halvvejs oppe.
Jeg skifter mellem disse to strikketøjer, og ind imellem bliver der også spundet lidt. Jeg har gang i at spinde tykt, tykt garn til en sweater. Jeg tænker at det skal passe sådan ca. pind 15.
Her er den foreløbige produktion:
Tykke singles, farve “Tsunami”
Jeg spinder først alle singles, afhasper og måler antal meter. Når jeg så skal tvinde, vil jeg matche dem så godt som muligt ud fra antal løbemeter, for at få farverne til at mødes bedst muligt. Hvert bundt garn har nemlig 6 farver, i samme rækkefølge fra ende til anden.
Så det er planen.
(et par af de) Andre planer:
Der skal meget snart spindes en masse sjovt Art-Yarn / effektgarn. Jeg skal jo træne lidt til mit kursur i april. En plads tilbage! 🙂
Der skal også laves fair-isle prøver og materiale til Fiberfest-workshoppen i marts (og min egen workshop senere).
Jeg har også en workshop med multifarvet garn (korte farvesekvenser). Til denne workshop viser jeg hvordan man kan “tæmme” farverne og skabe fine mønstringer i strikket – i stedet for tilfældigt farvekaos. Her er der også ledige pladser.
Se en oversigt over workshops, priser og andet info her.
