Kategori: Andet

De sidste par dage er min butik et par gange blevet invaderet af en flok særdelse entusiatiske brikvævere. Meget spændende, synes jeg (der selvfølgelig har prøvet kræfter med noget brikvævning for snart længe siden..), og især da brikvæverne begyndte at spørge efter det tyndeste kamgarn og silkegarn jeg havde blev det virkelig interessant, for det brikvævning jeg har lavet og læst om er altsammen udført med garn i pind 3- størrelsesordenen, altså garner med løbelængde omkring 4000 – 6000 m/kg. Og sådan noget er jo også nemmere at finde i butikkerne end det helt fine uldkamgarn 36/2, der løber 18000 m/kg.
Men brikvæverne fortalte mig at fundene fra jernalder, vikingetid og i det hele taget de rigtig gamle dage viser at båndene blev vævet med sådanne helt tynde kvaliteter. I uld, silke og hør. Tænk sig: håndspundet altsammen. På håndten! Det varmer en spindekones hjerte.. Og så plantefarvet, trendet (er det et ord??), trådet gennem en frygtelig masse helt tynde træbrikker (der også har taget evigheder at lave) og til sidst vævet i vidunderlige indviklede mønstre, fulde af mystisk symbolik..

Jeg blev inviteret til at besøge dem. De holdt nemlig workshop i nærheden, en halvårlig begivenhed hvor der virkelig blev nørdet igennem i flere dage. Sikke en herlig ting!

Det ville jeg ikke gå glip af, så jeg tog min cykel her i eftermiddag og kørte ned til Klostermølle og besøgte brikvævernes midlertidige værksted. Det er Søren og Irene der arrangerer workshoppen, og jeg fik at vide at det ikke er et egentligt kursus med undervisning, men mere en slags træf hvor man inspirerer hinanden og lærer af hinanden. Ikke for begyndere, der aldrig har flyttet brikker før!..
Og disse vævere forstod virkelig at flytte brikker! Jeg fik lov til at tage et par fotos til bloggen, og se bare her hvad der væves af smukke sager. Rekonstruktioner af de gamle mønstre, navngivet efter de steder de er fundet. Her et Birka-mønster:

Dette bånd er ca. 3 cm bredt, og væveren har sat op til ca. 4 meter, fik jeg at vide.

Arbejdet foregår ikke frit hængende i luften, sådan som jeg har lært det i sin tid, men man arbejder på en slags væv, bestående af et langt brædt med en trendpind bagtil og en forhøjning fortil, så der er "luft" under trenden og brikkerne nemt kan drejes. Enkelt og praktisk!
Her er et bånd med heste:

Dette mønster hedder ikke noget, fik jeg at vide, blot "Hestebånd". Det væves i hørgarn.
Dette bånd herunder kan jeg altså ikke huske navnet på, men umanerligt smukt er det, vævet i fin sysilke:

Det er nok omkring 2½ cm bredt.
Til sidst vil jeg vise det bånd som jeg umiddelbart syntes var det allersmukkeste af dem alle. Det hedder Snartemo og er vistnok fra et norsk fund (men læs mere om det og mere til på Irenes side )

 

HEJNÆS
En blød og varm cardigan strikket oppefra og ned. Strikket i dobbelt Tynn Alpakka. Bundfarven er håndmalet multifarvet, og så er der 3 ensfarvede kontrastfarver: rød, pink og lilla.
Hejnæs er mit eget design, som jeg forhandler i GarnGalleriet.

I år gik ferieturen til Normandiet, Frankrig. Skønt! Landskabet er blidt og smukt, klimaet behageligt, sandstrandene hvide og endeløse, maden god og så er der ikke overrendt af turister. Anbefalelsesværdigt..

Der var ikke så mange tekstile/uldne oplevelser indlagt i denne ferie, men jeg spottede da en garnbutik i Cherbourg. De havde imidlertid middagslukket da vi kom forbi, til stor lettelse for mine børn.. På vejen hjem var vi omkring Bayeux, og var naturligvis inde og se det fantastiske Bayeux-tapet. En helt overvældende flot oplevelse, som man desværre ikke måtte tage billeder af, så her kommer blot et foto af museet udefra..

Bayeux-tapetet er en broderet fortælling om Normanner-hertugen Vilhelm Erobrerens krig mod Angel-sakseren Harold og hans erobring af Englands trone. Det var i år 1066, slaget ved Hastings, så det er immervæk en halvgammel historie. Tapetet er syet med uldgarn på et over 60 meter langt stykke hørstof. Selv efter næsten 1000 år er farverne på uldgarnet stadig utrolig levende og klare. Plantefarvning styrer! (og håndspinding..). Børnene var imponerede over den drabelige fortælling: blodige våben, krigsheste, flotte vikingeskibe og afhuggede lemmer forekom i stor stil, så det var lige guf for et par 10-årige, der samtidig var tilpas imponerede over at de nu fik lov til at se en af verdens største kultur-skatte på nærmeste hold.. Det var jeg også. Kommer du forbi på de kanter, så gør dig selv den tjeneste at se det!
Mit sommerferiestrik bestod af to ting: For det første Verdens Kedeligste Strikketøj (en bestilling på en brun glatstrikket herrevest – gab!), som jeg arbejdede med under køreturen, og så dette her:

Modul-strik i T-form. Garnet til T-erne er håndspundet af mine egne farvede Silk Hankies, og omridset i ensfarvet brunt er Tynn Alpakka. T-modulerne her er en prøve. Engang bliver det til en fiks og færdig model, en T-shirt (!), med opskrift og det hele. Men det har lange udsigter..
Lige nu har jeg flere Silk Hankies i ovnen sammen med noget uld. Det bliver farvet i "Bærmispel"-paletten, der lige for tiden er min personlige favorit!

Spelsau-garnet først:

Det er det første bundt af min nylig indkøbte spelsau-lammeham, og det skal jo, som jeg skrev lidt om i forrige indlæg, blive til en sweater til manden i mit liv.
Dette første bundt er lidt en prøve. Der er 90 gram i bundtet (tvundet på en Kromski, der jo har lækkert store spoler..) og der er ca. 150 meter. Det giver et garn med løbelængden 1700 m/kg, eller med andre ord: Nm 3,4/2.
Jeg har spundet både underuld og dækhår sammen for at bevare det smukke farvespil. Spindemetoden må siges at være "semi-woolen", som det hedder i fagsproget. D.v.s. at jeg har spundet det fra kartede bats som kartegarn, men dog ikke helt – jeg har brugt en tillempet udstræknings-metode som egentlig er temmelig kamgarns-agtig. Resultatet er et stærkt garn, rimelig blødt og luftigt. Jeg vil lave en strikkeprøve på pind 4½ i første omgang, og så vurdere det hele en gang til.

Nu er jeg endelig helt færdig med min genskabelse af jernalder-tekstilet fra Ømark:

Stoffet er vævet i en 2/2-kipperbinding af håndspundet, plantefarvet garn. Efterfølgende har jeg valket det let og børstet det op så overfladen har fået en blød luv. Faktisk helt på samme måde som jeg ville færdiggøre en almndelig vævet plaid.
Stoffet har et blødt og tungt fald, og kan sagtens have været brugt som et slags sjal med et smykke som lukning ligesom her på ginen – men det kan man jo ikke vide noget om!
Min Ømark-reproduktion er en bestilling fra Silkeborg Museum, og om ikke så længe bliver det faktisk vist på udstillingen Tollundmandens Verden. Udstillingen åbner d. 3. juli og løber frem til d. 18. oktober. Don't miss it! 🙂
En ting mere er færdig. Lige frisk fra strikkepindene, med nyhæftede ender og stadig uden knapper:

Raglantrøjen "Hejnæs", strikket i dobbelt Tynn Alpakka. Beklager der noget forringede billedkvalitet – der skal nok komme et bedre foto når trøjen er blevet vasket og har fået 6 flotte knapper på. Jeg er yderst tilfreds med resultatet. Garnet er smukt og blødt (men varmt..) og trøjen passer perfekt. Den er strikket oppefra og ned efter en af de mange raglanberegnere man kan finde rundt omkring på Nettet. Det er *så* nemt. Man behøver bare en strikkefasthed og nogle mål, så kan man printe sin opskrift ud, med skitse og det hele. Jeg har så bare tilpasset modellen til mine egne ønsker, og jeg må sige at jeg har fået hvad jeg forestillede mig. En succes-oplevelse!
Nu tilbage til spelsau-garnet. En strikkeprøve skal produceres.

Jeg skrev forleden at jeg ville bestræbe mig på at blive færdig med Kabuto-vesten inden Vissenbjerg-messen. Men! – Så kom jeg jo til at tegne/skrive en form for opskrift på en pige-tunika i SuperSoft lammeulden, og den bliver jeg simpelthen nødt til at få strikket op inden messen!
Jeg ville have vist et billede af mine foreløbige fremskridt, men det må vente, for kameraet er desværre løbet tør for strøm. Jeg kan dog afsløre så meget at den bliver stribet og i mange farver 🙂
I morgen gælder det Generalforsamling i Spindeforeningen. Ih, hvor jeg glæder mig til at hygge med alle de andre "rokkere" igen!